Murphy (hvem staklen så er) er ham ,der står for reglesættet" Hvad der kan går galt, går galt". Det er hans naturlov, der gør, at printeren går i stykker nøjagtigt den dag, hvor man skal printe en meget vigtig jobansøgning ud – og man er i sidste øjeblik. For det er ALTID der printeren går i stykker. Det er ALDRIG når man lige vil hente en tegning ud til ungerne.

Men jeg har bare aldrig tænkt på babyreglerne.. Men min erfaring siger mig, at den er god nok.. så her følger et lille udsnit af Murphy's babylov:

– Når du mader en baby, finder babyen altid noget interessant at kigge på i den MODSATTE retning.. Således at din arm helst skal vokse med 40 cm for at få det til at passe.

– En gammel Murphy lov er, når et legme nedsænkes i vand – ringer telefonen. Men den er så anderledes, når man har en baby.. For når bruseren tændes, vågner babyen.

-Og så er der det med kravleriet. Hvordan kan det være, at de eneste steder, man kan være sikker på han er, er de steder man ikke vil have han er? Hvorfor er fars værktøjskasse af princip bare sjovere end al det legetøj mor har indkøbt i dyre domme?

– Når man kommer i byen med hele udstyret – med bleer, vaskeservietter og al det andet der fylder en halv barnevogn – så kan man være sikker på, at man IKKE får brug for det.. Men skulle man få den tanke – at man måske godt kan overleve en tur i biografen eller ned til Brugsen uden hele udstyret – så er den sikker og vis.. SÅ er bleen så fuldt, at det nærmer sig børnemishandling og Kemisk Værk Køge klager over stanken..

-Eller når man endelig kommer ud til et elsket familiemedlem og RIGTIG skal vise hvor fantastisk eens baby er – hvad babyen efterhånden kan af fortryllende numre.. Og når man så ankommer, sover barnet fra man kommer til man går. Samtidigt med at døren smækker og man er på vej hjem – vågner babyen.

-Eller kolikbarnet.. Jamen – de græder bare ALDRIG når man er ude – så alle andre mennesker kigger på én og spørger undrende "Jamen, er du SIKKER på, at det er kolik – han er jo from som dagen er lang!!" -"Ja tak – …Skal jeg ringe til dig, når jeg kommer hjem, så du kan høre at han kan græde?"

-Når man endelig får brug for det fine tøj.. Som man forsigtigt påklæder babyen. Herefter kan man være HELT sikker på, at baby indenfor 5 minutter skal lave stort – og i en sådan grad at alle blebarrierer må give op – så det tøj, man så gerne vil have baby har på når de søde gæster kommer,- skal vaskes? Og rigtig typisk – så ender det med at man ikke har andet end det forvasket sæt, som man egenligt bare ville smide ud – men man bare ikke lige har fået det gjort.

-Eller hvad med gå turene.. Hvordan kan det være, at babyen er vågen under hele turen – blot for at falde i søvn de sidste 3 minutter – hvilket medfører at han vågner, når man tillader sig forsigtigt at bære ham op.

Flere regler fra Murphys babylov modtages med kyshånd 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *