Der er ingen vej udenom. Julen er på vej – om vi vil det eller ej.
På nogen måder vil jeg det godt.. Men … åhhhh.. Julepynt, der roder – og lige passer i en babymund. Juletræ, der lækker sine grannåle på tæppet og en masse gaver til mennesker, man egentligt godt ved, har alt hvad de ønsker – og hvis de mangler noget- køber de det ! Julemænd, der giver ungerne pebernødder, samtidigt med at man næste kan mærke, hvordan de river i eens tegnebog for at få een til at bruge endnu flere penge, end man har.
Mit forhold til julen er ambivalent – for samtidigt elsker jeg traditionerne – og duften af jul. Jeg elsker at se min datter blive mere og mere forventningsfuld. At der er lys i mørket – at det er en tid, hvor familier tænker lidt mere på hinanden – og lidt længere ud i familien. En imødekommelse af vinteren – med en accept af, at ja – gu er det koldt og gu er det mørkt – men vi tænder lys i mørket – og rykker sammen.. Så hygger vi – i stedent for at være triste. Den del af juletamtam’et er jeg helt vild med.