Når jeg ser på min sovende søn, fyldes jeg af ro. For når jeg ser på min sovende søn, ved jeg, at fred ikke er noget man skaber. Det er noget man har dybt, dybt i sig.
Når jeg ser på min sovende søn, ved jeg, at livet er lige nu .. men også at livet er fremover. Livet er det min søn udretter i mig og i min sjæl,- men det er også det, min søn skal udrettet i resten af verden. Den plads, min søn skal have i livet.
Når jeg ser på min sovende søn, forstår jeg de største ord uden sprog. Jeg forstå kærlighed, fred, omsorg og fryd. Jeg forstår ord som gaver og skønhed uden jeg ville kunne beskrive dem for andre. Det er ord, jeg kan mærke og forstå dybt, dybt i min sjæl.
Når jeg ser på min sovende søn ved jeg, at der er en mening med livet. At bringe den største gave videre… selve livet.