Jonathan var vågen idag, da jeg ville følge vores datter i miniklub. Derfor kom han i vores nyerhveret didymos. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal måle tilfredsheden, men normalt,- hvis han er vågen i barnevognen, så bliver han utilfreds. Han gider ikke ligge der, hvis han ikke sover. Han brokker sig ikke, når han er i slyngen overhovedet. Det i sig selv er vel et posetivt tegn.
På vejen mødte jeg en anden nybagt mor, der hurtigt blev enig med sig selv om at man da sagtens kan lave sådan en slynge selv – hvilket man vel også kan …
Da jeg var kommet helt ned til miniklubben, skulle slyngen justeres, for Jonathan faldt længere og længere ned. Igen – det kommer nok med øvelsen, at gøre den stram nok.
På vejen hjem igen faldt han i søvn… med hovedet på sit yndligssted "mellem to kamelpukler" 🙂 og med mor viftende en stofble over hovedet, for at undgå solen.
Jeg blev overrasket over, at han vejede godt til tilsidst. Jeg gik med ham i omkring 1 time i alt – og da jeg kom hjem, var han godt nok blevet tung,- og da var det noget af en opgave, at lirke ham ud af alle snorerne uden han vågnede.
Men jeg er stadig begejstret. Det er dejligt at have sin baby så tæt på kroppen.