Jonathan er en selskabspapegøje. Han kluk-ler, når min datter tager ham op – og han hygger sig gevaldigt, når nogen går rundt med ham på maven.. selv når hans øjne er lukket, og hans sind er langt, langt inde i drømmeland, er han en selskabspapegøje.
Kan I huske de dukker, der havde bevægelige øjne, vi havde, da vi var børn? Når man tog dem op fra sengen, og satte dem op, åbnede de øjnene. Når man lagde dem, lukkede de øjnene igen. Sådan er Jonathan – bare omvendt.
Forleden da var han vågen 13 timer i træk. Til sidst var der ikke ret meget andet at gøre, end at trække på smilebåndet og tage endnu en tur over gulvet… for drengen smilede og var glad … han var bare vågen.
Han faldt i søvn igen og igen på armen.. og igen og igen forsøgte vi – far, mor og mormor forsigtigt at lirke ham ned i liften. Hver gang med samme resultat… når hovedet kom ned i liggende stille, åbnede Jonathan sine smukke øjne.
Vi blev mere og mere snedige. Lod der gå længere tid på armene – 10 minutter – ½ time før vi lirkede ham i liften. Jonathan var da ligeglad 🙂
Vi prøvede at lade liften stå i forskellige positioner – efterlod bøger nedenuden, så han sov sådan halv siddende – men det hjalp heller ikke.
Vi forsøgte at lægge ham i vores seng, så han kunne lugte os – men øjnene blev VED med at åbne sig, hver gang vi lagde ham fra os.
Kl. 22:30 gav jeg op.. Jeg fik i seng, med Jonathan liggende helt tæt på mig. Efter 5 minutter sov vi begge to.