I tivoli med mormor

Men jeg vil ikke have dig med forklarede min mor – og uddybede hendes kommentar med “.. for så bliver Jonathan bare så moresyg”. Virkeligheden er nok også, at hun ved, hvordan jeg har det med penge.

Jeg HAR ikke råd til at tage mine børn med i Tivoli – jeg har faktisk dårligt råd til en gåtur med indbygget is.. ikke desto mindre ville jeg altid insisterer på at hive dankortet frem, hvis jeg var i tivoli med min mor – for hun skal da ikke betale det hele! Det kan jeg jo ikke være bekendt. Og så måtte jeg bare skændes med banken senere. Derfor var jeg faktisk slet ikke ked af, ikke at skulle med – selvom jeg bestemt gerne ville have betragtet mine børn, mens de morede sig i alverdens forlystelser.

 

Afsted tog de – omkring kl. 12 – og derinde i den magiske park mødtes de med min datters veninde. Og dermed var der frit slag i bolledejen. Der var et hav af forlystelser, der skulle bestiges og mærkes. Og mine børn var ikke sene til både at prøve tingene een og to gange.

Det var deres held, at vejret var som det var. “Skybrud og regn i store mængder” lød oversigten – og ganske rigtigt. De var kun lige kommet derind, da det regnede. Men det holdte hurtigt op igen og eftersom min mor havde set vejrudsigten, havde hun sørget for at få fornuftigt tøj med til begge børn. Dermed var regnen ikke noget de tænkte nærmere over. Det er der tilsyneladende mange andre, der har tænkt over, for der var ikke ret mange mennesker. Dermed fik de alle forlystelserne for sig selv. Og regnen: Den stoppede hurtigt igen – og kom slet ikke efterfølgende.

Da klokken blev 19, ringede jeg for at høre, om de var på vej hjem. Det var de bestemt ikke. De var igang med at spise aftensmad. Min søn på 5 år klarede det storartet – og det var da først, da klokken blev 21, at de tog hjem.

Jeg modtog to dejlige unger – eskorteret af en storsmilende mormor – kl. 22. Begge unger smilede og udstrålende med hele deres væsner, at det havde været alle tiders dag.

“Jeg er træt mor” erkendte min søn, og puttede sig ind til mig. Men han skulle alligevel liiige fortælle bare lidt af, hvad der var sket i løbet af dagen. Og der var godt nok sket en del for min lille mand.

Min datter smilede og forklarede med, når ordene ikke helt rakte. Dermed fandt jeg ud af, at min lille søn på bare 5 år, nu er fan er tivolis rutsjebane – men at Odin Expressen alligevel havde været en tand for meget. Den turde han alligevel ikke komme op i.

Og jeg føler mig lykkelig for, at have en mor, der i den grad ønsker mig – og ikke mindst mine børn. At hun ønsker at give dem de oplevelser, hun ved, jeg ikke har muligheden for at give dem.

Jeg fik en snak med min datter, da min søn var forsvundet ind i drømmeland. Og jeg kunne forstå på hende, at hendes forhold til sin mormor var styrket i dagens løb. At hun nu i endnu højere grad ser sin mormor som een, hun kan gå til, hvis der er behov for det. Og det gør mig glad.

Tilbage sidder jeg bare og glæder mig over, at mine børn har fået een på opleveren.