Jonathans øjne strålede, da jeg foreslog en prøvetime til gymnastik. DET ville han SÅ gerne.

Jonathan er ikke “fodbolddreng” – han er “se-jeg-kan-stå-på-hovedet” dreng – og “nøj-hvor-kan-jeg-hoppe-højt” dreng – så gymnastik er mere passende for ham.

Vi ankom til prinsesseland.

Ikke mindre end 13 piger var alle som en ført tylskørt, lyserøde ballerinagymnastiksko – og lyserøde gymnastikdragte. Det så nu ikke ud til at slå Jonathan ud af kurs. Han iførte sig sin sorte t-shirt – og shortsene, der er alt for store .. og så var han ellers klar.

“Jonathaaaann”.. skreg den første af pigerne fra hans børnehave, da de så ham. Derefter var der dømt “pigerne efter drengen“. Ikke mindre en fem piger jagtede nu min søn rundt i gymnastiksalen – og hver gang de fangede ham, fik han en svingtur – eller et lille nus.. hvorefter han ellers løb videre. Til sidst var overfaldene alligevel så meget, at han mente, det var sikrest at løbe med 200 km i timen og med et stort afsluttende tigerspring lige op i mors arme. Der gik dog kun et øjeblik – så var han storgrinende klar til at blive fanget igen.

Jeg kunne ikke lade være med at smile – for gymnastiksalen var stor -og han løb LANGT. Tanken om, at løbeturen nok ville have en givtig effekt til sengetid, slog mig kortvarigt.

Der var navneopråbning – og så blev jeg ellers smidt ud samme med resten af forældrehorderne.

Jonathan var godt rød i hovedet – og smilende over hele fem-øren, da han sammen med alle prinsesserne igen kom ud til os andre. “Moar – vi skulle lege vi var et TOG.. Og vi skulle gøre som manden sagde” forklarede han ivrigt. Knægten har hoppet, holdt på bolde og leget til den store guldmedalje. Og han havde nydt hver eneste sekundt.. “Og læreren synes jeg er rigtig dygtig, fordi jeg gjorde som de sagde, jeg skulle!!”

Vel hjemme igen meldte jeg Jonathan endeligt til holdet – men jeg må tilstå, at jeg tror ikke han kommer på prinsesseholdet – trods hans dybe ønske – for ved navneopråbning over de børn, der var tilmeldt, var der en utrolig lang række af navne – og mon dog, der er een plads mere. Lærerne talte også om ventelister mv.

“Jonathaaaaaan..” lød en skinger pigestemme i morges, da Jonathan kom ind af døren til børnehaven. “Hvor VAR det sjovt at lege igår,” fniste pigen. “Skal vi lege idag!”

Og så kunne jeg ellers gå fra børnehaven med et smil om munden. Det gymnastik der, er vist ikke helt ringe.

/ Min søns udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *