Skrevet den 15-04-2003 Af nillleper
“2300 gram” sagde hun. Det er mindre, end datteren var, da hun var 32+0 – heldigvis, for så tyder det på, at jeg måske alligevel ikke skal føde et kæmpebarn. Det vil jeg da håbe !
Faktisk mente jordemoren, at den stress, jeg har været udsat for, måske ligefrem har gjort, at babyen ikke har fået helt så meget næring.. Altså ikke at det på nogen måde er sundhedsfarligt – bare at babyen dermed ikke er blevet for stor. Det er da godt, at det er godt for noget.
“Du er i go form” sagde hun samtidigt med at hun aflæste mit blodtryk – og jeg kunne smile selvtilfreds, for når man mosler med en alt for stor mave til Charlotte Bircows mærkværdige smil næsten hver dag – og ikke rigtig føle, at der er noget der bliver mindre, så er det da rart, at den forbedrede kondition kan aflæses et eller andet sted.
Faktisk var det også med et smil, at datteren og jeg tog trappen op til jordemorcenteret. Det ligger på 5. sal. Ja, ja – naturligvis er man vel lidt stakåndet, når man når frem,- men hvor er det dog en rar fornemmelse.. særligt, når de mennesker, der stod og ventede på elevatoren, da man startede på trapperne, nu også kommer ud af elevatoren.. nogenlunde samtidigt med mig… Kæmpe sejr.
Vi tog trappen ned igen – og da løb vi omkap. Min datter vandt med flere etager 🙂
