Det er helt underligt. Hver eneste måned i tre år nu, har jeg holdt NØJE øje med min krop. Tegn på en snarelig ægløsning (som jeg aldrig havde) Tegn på en kommende menustration – tegn på en graviditet? Jeg har nærlæst hvert eneste lille tegn i min krop. Og min krop har – alt andet lige – været fantastisk. Den har ændret sig fra dag til dag. Hele tiden. Een uge med bumser – en uge med tunge bryster – en dag med ægløsningsslim – mange uden. Og så menustrationen, der på den ene side var frygtet og hadet, – men på den anden side var det jo også den, der skulle gøre, at jeg tilsidst skulle kunne blive gravid.
Nu er min krop igang med at skabe et lille væsen – og pludselig er “tegnene” nogle helt andre. Jeg har endnu flere bumser end før menustration, men ud over det har jeg sådan en mærkelig kvalme, oppustethed og træthed – men tegnene forandre sig ikke, som de gjorde før. Jeg savner helt, at min krop forandre sig, som den gjorde. Det var en rytme, jeg kendte og forstod. Dette er langt mere nyt og uforståeligt.. og dog VIDUNDERLIGT.