.. er ikke had.
Det modsatte af kærlighed er ligegyldighed.
Det husker jeg mig selv på, hvis jeg møder et menneske, hvis øjne lyner af raseri og had.
Jeg har svært ved had – for jeg forstår det ikke. Jeg er vist – som menneske – for naiv. Hvad får man ud af, at hade? Hvad får man ud af, at bruge energi på, at tænke dårligt om et andet menneske? Andet end tidsspilde?
Hvis man har brug for at tænke dårligt om et andet menneske, må det jo være fordi man har brug for at overbevise sig selv om, at man ikke holder af vedkommende – til trods for, at man ved, man inderst inde gør der.
Den definition af had tror jeg ikke holder – jo måske i nære relationer der forvandes fra kærlighed til had – men sådan “had” som begreb… fremmedhad fx. – deri ligger ingen skjult kærlighed tror jeg. Måske bunder had mere i en dyb trang til at overbevise egoet om, at man er bedre end den eller det man hader? Og ikke mindst bedre stillet uden den eller det man hader?
Og hvad er det modsatte af had Pernille? Hvis det modsatte af kærlighed ikke er had, men ligegyldighed? – og er det modsatte af ligegyldighed virkelig kærlighed??
Uha , den er svær. Men både had og kærlighed er nogle stærke følelser, som ligger tæt opad hinanden. Jeg har virkelig hadet min exmand nogle dage. Og hadet kommer snigende som en klam grå hånd, som omkranser mit hjerte med kulde og får mig til at gøre nedværdigende ting, som i bund og grund bare ender med at køre mig mere ulykkelig.
Men hadet kan bruges til at sætte ord på de ting, som gør ondt….
Ordet HADER er et stærktord som virkelig kan få et andet menneske til at gå baglæns. Jeg tror vi alle forbinder det med noget, som vi kan relatere os selv til.