Kender du det? At det suger helt dybt nede i maven af forventningens glæde? At sukkene kommer helt uden, man kan gøre noget ved det? At duften af manden alene, gør dig ør og rundtosset, smilende og drømmende? Og ikke mindst: At kyssende kun smager af en eneste ting: Flere!!
Den effekt har han på mig – ham, min nye kæreste.
“Vi skal altid tilbage til dette her” lover vi hinanden, når vi endelig stopper kysseriet for et øjeblik. “Vi må aldrig glemme, hvordan det er nu”. Og så har vi ikke tid til at sige mere – for vi må lige smage lidt flere kys.
Jeg ved godt, jeg bare er forelsket og lettere vanvittig – men lige nu kan jeg slet ikke forestille mig noget andet end, at vi bliver ved med at have det sådan.. altid.
Reelt set var det lørdag d. 22. marts, jeg fik det aller første kys af ham. Fik og fik .. vi var vist ret grundigt to om det. Ikke desto mindre føles det som en livstid – den skønneste af slagsene. Påsken bød på 4 dage intenst sammen. Siden har tiden været vores største fjende: Når vi er sammen, forsvinder den mellem fingrene på os – når vi ikke er det, nægter viserne at rykke sig.
Første gang jeg havde kontakt ham var den 23. februar. Han havde en profil på et datingsite, hvor han tilbød sig som dansepartner – og som gammel danser, skyndte jeg mig at skrive. (Han så også sød ud 🙂 ) Allerede fra hans breve vidste jeg godt, er her var noget, der var potientale i. Han skrev inteligent – og ikke mindst vittigt. Og så have vi så ufattelig meget til fælles..
7. marts mødtes vi for første gang. Aftnen startede på en resturant (Zeleste) – og vi fortsatte med en slentretur ned gennem Strøget – for at ende på en café. Tiden fløj afsted – og ingen tvivl om, at det er den date, hvor jeg har lært et andet menneske bedst at kende.
10 minutter efter han var kommet hjem, postede han brev om, at han da bestemt gerne ville se mig igen. Jeg – derimod – turde ikke åbne for posten før godt op af næste formiddag.. Fantasien om at se ham igen, måtte gerne leve – bare lidt.. for tænk, hvis han bare skrev “Hyggeligt – men farvel igen” Så jeg var jublende lykkelig, da det ikke kun var mig, der ville se ham igen. Først og fremmest var daten gået fantastisk – fordi vi har 150.000 ting til fælles. Der er så ufattelig mange punkter, hvor vi er helt og aldeles ens. For det andet fik jeg ikke mit kys den aften! Og sådan et MÅTTE jeg da have!
Torsdag d. 13. marts mødtes vi så på cafe.. Og spændingerne var lige så store, som første gang – og informationsflowet ikke mindre. Men kysset udeblev.
22. marts var spillet ude: Det tog os ikke mange minutter at beslutte os for, at kysset ikke skulle blive ved det ene. Næ nej: Dem vil jeg meget gerne bede om en hel livstid af… helst.
“Jeg mener at have læst, at man ikke kysser før på 3. date” forklarede han mig. Jeg smilede bare – for netop den taktik, var KLART een af årsagerne til, at jeg faldt SÅ meget på halen som jeg gjorde. Hans respekt for mig – og hans generthed var vist det første, jeg blev helt vild med.
Idag går vi til dans hver onsdag – og vi prøver at være sammen så meget tiden overhovedet tillader det.
Om det bliver til en livstid af kys, skal jeg ikke kunne sige for det er så svært at spå, særligt om fremtiden – men indtil videre ser de næste par uger – og måneder – da godt lovende ud. Øv, hvor er jeg glad for ham 🙂
Hæ hæ – nu har jeg alle datoerne til fremtidig brug 🙂
Åh hvor er det skønt at læse. Husker med fryd hvordan det var….den gang hvor man var nyforelsket 🙂
Nyd det…i fulde drag
Tro mig – DET gør jeg 🙂