Oline kører i baggrunden.
Jonathan leger med lego-lastbilen, mens min datter spiller WoW sammen med de to aller bedste venner i verden. Selv Tikka holder sig tæt, tæt på os – og ligger på min fine dug, mens hun undersøger, hvordan dugen følger med, når hun sætter kløerne i den.
Snakken kører frem og tilbage – og indimellem kommer Jonathan op og skal sidde på skødet af søster – eller en af vennerne..
Og jeg skal daffe af fra computeren – for der mangler een computer – til hende, der sidder i midten og ser på de to andre.
Uhm.. påsken er startet.. Ferien er igang. Og verden er helt rigtig – for jeg er omgivet af min vidunderlige familie.. og hyggen ligger tykt i stuen
Nå – men jeg har en brandstation, jeg skal have samlet.