Vi spiser aftensmad – og Jonathan opdager, at jeg har to Fætter BR kort liggende.
“Er det mit” spørger han.
“Prøv at se om du kan finde dit navn”, spørger jeg – og straks går han igang med at studere de to kort – og finder ganske rigtigt sit eget.
“Skal jeg skrive her” spørger han og peger på underskriftområdet på bagsiden. “Ja – Når du har skrevet der, virker det” forklarer jeg.
Der går et øjeblik. Så tager Jonathan det andet kort – sin trip-trap stol og sine farver. Stolen stiller han foran storesøsters dør – og så går han ellers igang med at skrive på det andet kort.
“Hvad laver du Jonathan”.. “Skriver storesøsters navn” siger han og peger op på døren, hvor storesøsters navn står. Det står han nu og skriver nøjsomt af, så også storesøsters kort kan virke.
Nååå hvor han sød OG betænksom!!
ps…måske du skulle indvie ham i at det er strafbart at forfalske underskrifter *GG*
Det nænnede jeg slet ikke.. Men det var faktisk også min første tanke.
Det haster jo nok heller ikke – men om et par år, når han finder dit checkhæfte:o))