Jeg lagde mærke til hende fra starten af vores togtur. Hun sad lige på den anden side af midtergangen – og jeg lagde godt mærke til hendes smil.
Jeg formodede at det bundede i, at jeg har jordens mest fantastiske søn. Det ved alle jo, at det er sådan det forholder sig. Turen i tog blev ganske fantastisk. Jonathan var rigtig i spørgejørgen humør – og vi fik en lang, dejlig snak. Og jeg åd min søn med øjnene – for har var bare så sød, dejlig og ligetil, som han sad der. Vi tællede stationerne ned – og Jonathan fik cacao mellem stationerne – mens vi snakkede om, hvad strøm gør ved et menneske, hvis man får stød – og hvorfor det er sådan.
Hun rejste sig fra sin plads 2 stationer, før Jonathan og jeg skulle af. Og jeg så hun gik ud. Jeg nyder altid, at andre nyder min søn – og lagde derfor særligt mærke til hende. Hun åbnede døren til mellemgangen – og gik bare et skridt ud. Så fortrød hun – og kom tilbage.
“Jeg synes bare lige, jeg ville sige, at jeg synes du er en supermor” sagde hun – og så mig i øjnene.
Jeg blev så befippet, at jeg ikke kunne sige ret meget andet end “1000 tak… Mange 1000 tak”
Tænk, hun gjorde det, jeg så tit gerne vil gøre.. Og jeg kan kun sige: Det betød ALVERDEN.. Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen.
Fantastisk!
Vi burde alle give hinanden ros og komplimenter i hverdagen – bare fordi vi kan. 😉
Det er desværre nemmere sagt end gjort.
Det er lige så jeg får tårer i øjnene når jeg læser dit indlæg.
Det er bare én af den slags bemærkninger der gør livet værd at leve – og som man kan leve længe på 🙂
Aej hvor skønt, at hun havde lyst til at dele det med dig. Tænk hvis flere var lidt bedre til at sprede lidt posivitet…. så ville verden være et bedre sted (en floskel, ja, men sandt, vil jeg mene!)
Og jeg er HELT SIKKER på, at hun har ret 🙂
Sikken en dejlig kommentar – forstår godt hvis du lige voksede et par cm.
Egentligt var det også overraskelsen.
Jeg var så sikker på, at hendes fascination var møntet på min søn. Jeg synes selv, jeg evner at læse folk normalt.. og mente mig da også ganske sikker her. Da hun så vender det hele på en tallerken – og at min skønne søn faktisk slet ikke er målet for hendes fascination.. Det slog mig helt ud af kurs.. på den skønneste måde tænkeligt.