Vi var i svømmehallen idag, da Jonathan pegede på en stor dame, og sagde “Se mor – den dame har en STOR numse”. Højt og tydeligt.
Lettere rød i hovedet, prøvede jeg at dæmpe hans stemme og forklare, at man ikke peger fingre på den måde.. og desuden. Hans mors numse er jo også stor..
“Nej mor…” sagde han og stillede sig bag mig for at betragte min bagdels volume “Din numse er stor LILLE!!” svarede ham.
Tænk – det havde jeg det helt fint med 🙂
HaHa minder om den gang sønnen her gik HELT TÆT hen til en dame med nogen gigantiske jader og sagde “Hvorfor har hun sådan nogen strore bryster mor?” – jeg vågede mig ud i en forklaring om at nogen havde små og andre store – og sådan var det bare – “Dine er små mor” – altså lige her ville jeg jo egentlig godt ha haft han mente de var store – men sådan er verden jo så kompliceret;-)
Griner. Ja, fra børn og fulde folk skal man høre sandheden 🙂
Børn kan altså være kilde til megen morskab med den slags.. 🙂