Egentligt fortalte jeg om det til min mand adskillige dage før jeg brød sammen. “Jeg kan mærke, der ikke er meget mere i mig” Alligevel fortsatte jeg ufortrødent i samme tempo – for jeg havde en opgave, jeg skulle løse. Jeg advarede min chef “Jeg bliver nødt til at passe på mig selv”, men når min chef sagde “Tag en dag” .. svarede jeg “..men jeg skal lige”. Kroppen startede med advarselslamperne allerede om mandagen. Højre side af mit hoved blev forkølet. Snotten løb – og øjet løb i vand. Dagen efter, da jeg arbejdede hjemme for at tage lidt af stressen, var der pludselig ingen snot – ingen forkølelse – ingen vand i øjet. Onsdag – tilbage på pinden i dobbelt tempo, var det hele hovedet, der pludselig var blevet forkølet.
I fredags var det kroppen og sindet, der sagde stop. Efter fem intensive uger rent jobmæssigt – og en mor, der er syg, ville kroppen pludselig ikke mere. Jeg fandt mig selv siddende på en bænk i en baggård i København, vrælende fuldkommen og aldeles hysterisk – og til stor forstyrrelse for alle omkring mig. Mine kollegaer blev mildest talt overrasket og ville rigtig gerne hjælpe. Men der var ikke noget at hjælpe med. Jeg måtte samle mig selv sammen – og tage hjem til min mand.
Han mødte mig på stationen med åbne arme og et varmt kram. Han vidste, hvor jeg var. Han havde set mig bevæge mig derud stædigt og vedholdent igennem fem uger. Nu skulle jeg samles op igen. Tilgengæld har jeg 14 dages ferie – og dermed 14 dage til at finde roen i maven – og glæden ved min dagligdag igen.
Nu er der gået 4 dage, siden jeg faldt sammen. Og jeg er ikke helt tilbage endnu. Påvej påkanten – men ikke på plads – ikke endnu. Jeg er ikke så grådlabil længere – det var det første, der forsvandt – men min hukommelse og evne til at koncentere sig er stadig ikke hvor den var. Om søndagen formåede jeg at handle ind. Der stod fem ting på min indkøbsliste, som jeg gik med i hånden. Da jeg kom hjem, havde jeg glemt at købe to af tingene.. selvom sedlen stadig sad i hånden på mig.
Imorgen tager vi til Sverige. Til 5 dage i ro og mag. 5 dage ude netværk – og uden arbejde. Uden sygdom og uden stress. 5 dage med en klukkende bæk og lange gåture med våde sokker og røde kinder.
Når jeg kommer hjem, er jeg sikker på, jeg er helt tilbage.