At sammenligne udviklingstrin

Når man står der med sit fantastiske nye liv i armene, har man reelt ikke den jordisk chance for at vide, i hvad retning eens lille nye pus er fantastisk. Man ved bare instinktivt, at det er det.

Det eneste man kan gøre, er at skæve til nabokrybben – og definerer det fantastiske ud fra hvad den anden ikke kan.

Jeg tror ikke, der er mange, der kan se sig helt fri. Jeg tror det er noget, der er overordentligt naturligt at gøre. Indtil videre mener jeg ihvertfald at kunne høre, at de fleste i en eller anden grad har gjort det: Defineret deres eget barn, udfra hvad de kan i forhold til andre.

Det er så gudskelov sådan, at de fleste børn på en eller anden på et eller andet tidspunkt har NOGET de er bedre til end de andre. For børn .. selv de aller aller mindste – er jo som mennesker i øvrigt. Lige så forskellige i evner, muligheder og lyster. Så mens den ene gør det til en kunst at tage sutten i munden, allerede inde de evner at styrer hænder og arme – så kan den næste gå længe før de andre.. mens andre igen ligger på deres ryg og synger mange lange sange.

Det er som om det, at måle sit barn, er det eneste håndgribelige bevis man kan få på, at barnet er “unik”, anderledes – særpræget.. og ikke mindst: Det mest fantastiske på jorden. Selv sundhedsplejersker og andre lægfolk hjælper jo til, når de – måske uden at ville trykke på den indre målepind i forældrene – fortæller, at “Lille Peter har godt nok et MEGET stærkt hoved.. og en god balance”.

Men en dag kommer der en anden tid. En dag – før eller siden – finder man ud af hvorfor eens lille purk er helt ganske speciel.. og med fantastiske egenskaber. For en dag begynder man at forstå omfanget af deres personlighed. Og personligheden slår til fulde det, at kunne kravle – eller kunne stå på et ben. Personligheden er unik.

Og ligesom det for barnet tager lang tid, at lære at gå selv, tager det også lang tid for barnets forældre helt og til fulde at forstå den spirende personlighed. Men når den er der, er sammenligning med andre unødvendig – og langt hen af vejen .. umulig. For man kan ikke sammenligne pærer og bananer. Og personligheder er jo netop det: Forskellige. Og hvor man kan tale om, at det er godt, at kunne tale, før de andre, så man kan ikke på samme måde tale om, at personlighed A er at foretrække frem for personlighed B.

Jonathan er et livsstykke. Jeg elsker hver en centimeter af ham.. Hans personlighed er spirende.. og jeg elsker den. Jeg glæder mig hver dag til at vågne – og opdage lidt mere af den.