Jeg kan ikke huske, hvornår dagen bare var min – uden rigtig formål eller krav. Sådan er det, når man får børn. Der er hele tiden bud. Hele tiden pligter, hele tiden ting, man bør gøre.

Manden er ikke hjemme – og jeg fik i sidst øjeblik en fridag, som jeg hurtigt besluttede mig til bare skulle være min.. Min helt alene.

Så begge unger kom godt afsted – og jeg satte mig ned og tænkte “Så er det nu, du har al den tid til dig selv, du ønsker. Hvad ønsker du så?”

Og tænk: Jeg har glemt, hvordan man gør!

“Hmm.. faktisk ville jeg vildt gerne læse i min bog.” Jeg nåede 20 sider, så faldt jeg i søvn – og vågnede dovnet 1 time senere. Jeg gik lidt rastløst rundt i hjemmet. Jeg støvsugede igår – og vinduerne er lige pudset. Der er altid noget at tage sig til i et hjem fra 1940’erne – men ikke desto mindre kunne jeg ikke lige komme på noget. Desuden var det jo min dag.. Det var ikke meningen, at jeg skulle bruge den på rengøring.

Computeren end ikke lokkede. Måske man alligevel bliver vaccineret efter at arbejde med computere i det daglige.

Tænk – jeg kunne ikke finde på noget! Jeg endte med at gå i byen og handle ind til aftensmaden – og derefter se Dr. Phil. Se – det var jo en fornuftig brug af en dag.

Næste gang, jeg fået den mulighed, tager jeg med Jonathan i børnehave. De har spurgt flere gange om ikke der er forældre, der har mod på at blive en dag, og se hvad de laver. Det havde været en noget bedre udnyttelse af dagen. Og jeg ville elske hvad Jonathan laver, når han er i børnehave.

Konklusionen må jo bare være: Jeg er blevet et familiemenneske. Jeg har det bedst omgivet af de mennesker, jeg elsker.. og igang med de gøremål, der er nødvendige for at få familien til at fungerer.

Selvom luren nu var meget rar 🙂

/ ..sagde hunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *