concJeg sidder her og tænker igen. Tænker og tænker. Hvad vil der ske der ude? Der ude på genbrugsfabrikken.
Kan jeg overhovedet blive en fortryllet trylledrik? Det vil jeg så gerne! Lige nu er jeg et marmelade glas. Smagen af hindbær hænger stadig i mit gevind, men ellers er jeg tom.
Jeg tror det sker i morgen.. For de har vist snakket om det.. At de vil afleverer os i genbrugscontaineren. Ligesom alle andre glasting.
Jeg hedder selv Frk. Laila. Jeg er meget gode venner med frk. Helle.. Hun er en olivenglas.. og lige som jeg, er hun nu også tom.
” Hvad tror du, der sker i morgen? ” spurgte Frk. Helle..” Jeg ved det ikke. Og der er kun en måde at finde ud af det på” sagde jeg.
” Er du bange? ” spurgte Frk. Helle. ” Nej.. Mere spændt. Er du bange? ” Spurgte jeg og kiggede på hende.
” Ja lidt ” svarede hun. ” Det skal du slet ikke være! Menneskerne er meget gode mod en. De er faktisk så søde
at de vil give dig nyt liv. ” Sagde jeg. Der kommer vores ejer. Han tager os. ” Hey, du klemmer for hårdt! ” sagde
jeg. Men det kunne han da ikke høre, nej nej. Så kom vi ned i glas containerne. Der var allerede mange glas.
olivenglas, marmeladeglas, ketchupflasker og sennepglas – simpelthen alle glas! Der sad vi og ventede. Ingen sagde noget.
Mange glas var knækket. Jeg sov. Her var så mørkt og så stille, så det kunne man sagtens. Med et vågnede jeg.
Vi blev rystet godt og grundigt. Pludselig landede vi i en lastbil. Der var bare rigtigt mange glas. Her var hverken mørkt
eller stille.
Så kom vi til Genbrugsfabrikken.. En mand tog os ud. Han satte os på et bånd. Her kunne menneskene
forstå os. Her blev vi taget. Vi blev smeltet om. Det lyder underligt og det var det også.. Jeg var smeltet sammen med en
masse andre. Vinflaskerne var der ikke. De var blevet sendt til et andet sted hen.. Men altså.. Så da vi var smeltet sammen, blev
vi lavet om.. Og jeg var en trylleflaske!! Ganske som jeg havde drømt om. Jeg var genbrugt.. Men stadigvæk. Jeg var en trylle flaske..
Jeg så Helle. Hun var blevet let hindbærmarmeladeglas, som jeg var før min omsmeltning.
” Men jeg forstår ikke. Man får lov til at blive det, man ønsker sig allermest at være. Og så bliver du
mig?” sagde jeg. Og hun svarede: ” Jamen, jeg ønskede at være dig!! ”
Historien har copyright på, har jeg LOVET!©
Hvor er den sød:) Håber hun nyder sejerens rus!
Sikke en dejlig historie – og skønt at din dygtige datter vil dele den med os 🙂
Hvor er hun altså god. Hende kan du med rette være stolt af.
Den var rigtig gode :)Hvornår får vi en til? Sådan er det når man bliver en ægte fan!