Den vrede mand

Der sidder en vred mand i mit s-tog hver morgen. En tordensky hænger over hans hoved. Den er så stor, at han er den sidste, alle sætter sig ved siden af. Selv punkerne og den hjemløse får sidekammerater før denne vrede mand.

Han har sikkert alle mulige gode grunde til at være vred: Konen har smidt ham ud, han er fyret fra jobbet – og alle de ting, han havde forestillet sig at få ud af sit liv, er aldrig rigtig blevet til noget. Eller også er det bare fordi det regner..

Jeg spurgte faktisk engang sådan en vred mand, hvorfor han ikke prøvede at blive lidt glad. “Det er da ikke noget, jeg har nogen indflydelse på” svarede han. “Jeg kan jo ikke gøre noget ved, at verden er et sted for imbicilie narrøve”.

Og så var det, det slog mig.

Når verden er hård ved kvinder, har de en tendens til at hoppe i en offerrolle. Af en eller anden grund kan kvinde godt lide, at det er synd for dem. At noget, større end dem selv, gjorde noget, der var uden for deres hænder at ændre på. Helbredelsen er så, når man indser, at man ikke er et offer – men en overlever – og at kun een selv formår at tegne fremtiden for een selv.

Måske er de vrede mænd bare kvindernes “ofre”. Måske er den forsmåede lille mand med tordenskyen over hovedet bare mandens måde at vise på, at verden er urimlige og at han ikke selv er ansvarlig for den tilstand? Måske er det hans måde at gøre sig ansvarsløs overfor 3. mand.

Jeg har bare så svært ved at forstå, hvad man får ud af rollen som “den vrede mand”. Der er vel ikke ret mange mennesker, der synes det er sjovt at omgåes sådan en mand.

At være lykkelig er noget, der starter som et lille kim i maven. Det vokser sig langsomt størrer og stærkere indtil det pludselig fylder alt i verden. Verdens farver ændre sig – og lydende bliver til den smukkeste musik, som det er svært ikke at nynne med på, som man slentre gennem livet. Men kimet blev plantet af lykkens ejermand. Ingen andre kan plante det. Hvis andre prøver, vil kimet bare dø.

Og det er nøjagtigt det, jeg tror de “vrede mænd” ikke har forstået. At ja – gu er det deres tur til at være lykkelige. Gu har de været igennem deres livs helvede på den ene eller den anden måde. Men hvis de skal videre, skal de formå at plante liv i dem selv – og nære det lille kim af lykke dagligt ved at smile – og ved at finde de lyse ting i tilværelsen, frem for ulykken. De HAR et valg. De kan vælge at se mennesker, der smiler omkring dem – eller de kan vælge at blive ved med at fokuserer på at verden er et forbandet sted. De træffer det valg hver gang de ser et menneske i øjnene.