Hedebølge fulgte med i et “Søndag” som jeg alligevel ville købe – og da jeg udgik fra spændende læsning, kom jeg igang med den. Det tog mig faktisk lang tid, før jeg syntes den rigtig fængede.. Men nu kan jeg slet ikke stoppe igen.
Journalisteleven Annika kommer på sit første dagblad, hvor hun er praktikant. Og som alle andre praktikanter, drømmer hun naturligvis om den store overskrift og den gode historie. Hun får et hint om, at der ligger en død kvinde på en kirkegård – og hun stormer dertil med en fotograf på slæb. Starten er gået til mordgåden.
Det er forfriskende og anderledes, at det er Annika, der er vores “helt”. Annika er ikke bare en kvinde -hun er en ganske normal en af slagsene. En af dem, der har rod i hjemmelivet og problemer mig både her og der. Så samtidigt med, at Annike tråd efter tråd – får bedre og bedre fat i en historie, hun engagerer sig dybt i, sker der også ting i hendes eget liv. Sagen får konsekvenser for hendes eget liv – i høj grad.
Selve mordgåden er i sig selv spændende og godt bygget op – men historien bliver først rigtig rigtig rigtig god til sidst, da man overraskes af en fantastisk måde, Liza Marklund får blandet Annika og mordofferet sammen på. Rigtig god krimi – og forfriskende og dejligt, at sådan nogle også kan være med normale kvinder i hovedrollen.
Da jeg så skulle have læsestof med til ferien, lånte jeg Prime Time af min mor. Det er nummer tre i krimiserien. Men den kan læses for sig selv – fuldkommen som Hedebølge.
Igen er Annika på banen – nu med to små børn – og en mand, hun har tyvstjålet fra en anden kvinde. Denne gang er mordtemaet det klassiske, hvor 12 mennesker overnatter på et slot under en tv-produktion – og en kvinde bliver slået ihjel. Ikke en miss hvem som helst – men den ukronede dronninge som vært på TV. Efterhånden går det op for læseren, at een af de 12 – nemlig Annikas bedste veninde – er hovedmistænkt.
Igen – og i højere grad i denne bog – er det så utrolig forfriskende at have den kvindelige “normale” person, til at være “heltinden”. Hende, der har dårlig samvittighed, fordi arbejdet kalder, da familien ellers lige står og har pakket for at komme nogle dage op til Annikas svigermor.
Denne gang køre temaet med familien og de ting, Annika må ofre, rigtig rigtig godt. Denne gang føler jeg, at beskrivelsen af kvinden i høj grad kunne være både dig og mig. Jeg forstår hendes fustrationer. Jeg forstår hende bekymringer.
Alt i alt: To fantastisk gode krimier (selvom det tog mig noget tid rigtig at komme ind i Hedebølge) Nu skal jeg ud og finde to’eren.