Det er fritidsklubbens skyld.
Men med den effekt, jeg hurtigt kunne mærke det havde, jeg var ikke langsom om at hoppe med på ideen.
I Jonathans fritidsklub har man lavet et Wii hjørne i et af de størrer rum. Her bliver skærmen projekteret op til en mindre biografstørrelse – og dermed er alle ungerne med, når to børn spiller wii.
Favoritspillet af alle er ovenstående: Just Dance. Jeg har set så mange piger stå der og vrikke lidt med numserne.. vifte med armene og twiste. Og drengene kigger på.
Lige indtil pigerne er gået lidt i baggrunden, så er det som om drengene tager fat. Og jeg kan lige så godt sige det som det er: Drengene kan bestemt også danse!
Spillet går i sin enkelhed ud på, at man skal danse med wii controllen i hånden – nøjagtigt som figuren på skærmen gør det. Og jeg er overrasket over, hvor meget wiien kan fornemme – både af de bevægelser, der “næsten er gode nok” og dem, der er perfekte.. Både for hende, der er 1,73 høj – og for ham, der endnu mangler at komme forbi de 1,25.
Spillet er også årsagen til, at vi købte en ekstra controller, så Jonathan kunne spille med to af sine venner. Og når sådan tre drenge står og danserjammer sammen.. Altså – det er jo fantastisk at være med til.. for hvor får vi grinet, jublet og smilet.
Og så får knægtene også sved på panden.