Syvsover Jonathan

Jeg nåede lige at have snakken med pædagogen i børnehaven igår. “Han har jo ikke sovet” sagde hun nærmest flovt. “Jamen – det gør ikke noget” forklarede jeg. “Jonathan har været hjemme hos mig i to år – nu er det tid til at han skal have venskaber og lege.. Og hvis han så ikke har tid til at sove, så kan han jo gøre det, når han kommer hjem”.

Men jeg nåede også at fortryde.

Jonathan var ÆSKE træt – og mindst lige så hysterisk. Det tog mig en halv time, at få ham med hjem – og da vi først havde lukket døren til børnehaven gik min lille mand helt i selvsving. “Mig i BØRNEHAVE… Jonathan i BØRNEHAVE NU” forklarede han vrælende og hysterisk. Hver gang jeg satte ham på fortorvet, lagde han sig på jorden og var helt utrøstelig.

Godt så.. Op på nakken – og afsted vi går. At gå med ham på skulderene virkede som en balancekunst i sig selv, for jeg måtte ihvertfald ikke røre hans ben – og han sad så uroligt, at jeg ihvertfald ikke havde tænkt mig at give slip.

Vel hjemme var han slet ikke færdig med at være ked – så han kom ind i mors og fars soveværelse. Da den værste hysteri var overstået, gik jeg ind og snakkede lidt med ham. “Mig gerne se færnsyn” forklarede min lille gut mig. Det kunne jeg sådan set godt se fornuften i, for knægten var så træt så træt – og fjernsyn er da en fin måde at få slappet af på.

Jeg prøvede at ae ham over håret og holde hans hold. Ikke på vilkår, om jeg måtte. Jeg prøvede at snakke med ham – og fik bare “shyyy mor” tilgengæld. Til sidst lod jeg ham ligge og slappe af.

Jan var hjemme 45 minutter efter vi var kommet ind af døren. Og han nåede kun lige at sige “hej Jonathan” før Jonathan faldt i søvn..

Han vågnede først kl. 24 – hvor han fik havregrød – og kom tilbage i seng. Han sov så igen til kl. 7 om morgenen.

Se – hvis det skal være reglen frem for undtagelsen i fremtiden – så tror jeg vi skal have lavet børnehavereglen med, at han gerne må misse sin lur – om igen.. For jeg kan altså ikke undvære ham SÅ meget.