Jeg havde mig en drøm i nat. En af dem, hvor man aldrig vil vågne igen. Jeg drømte om den lille forelskelse, jeg lod gå, fordi jeg vælger anderledes – om børnene, jeg ikke får, fordi jeg vælger anderledes – og om ambitionerne, jeg aldrig får indfriet, fordi jeg valgte den ene vej, frem for den anden.
I drømmen var min virkelighed anderledes – og det føltes så rigtigt lige der og så virkeligt. For alle de tanker, jeg undertrykker normalt, fordi jeg er glad for min virkelighed, som den er, fik lov at udfolde sig i fuldt flor i nat i drømme. Jeg fik lov at se de veje, jeg ikke valgte.
Og et øjeblik ville jeg aldrig vågne. Et øjeblik klemte jeg øjnene i, i håb om at drømmens spin ville lulle mig ind i en ny virkelighed – en anden virkelighed. En virkelighed, hvor jeg havde valgt anderledes.
Men jeg vågnede – og på min mave sad Jonathan og var lykkelig. Min mand smilede til mig og min datter gav mig et kys. Jeg ER godt tilfreds med min virkelighed, som den er. Den er valgt bevidst og med nøje. Men derfor er der altid veje, jeg valgte ikke at gå – selvom det var lokkende.
Det lyder som om du har gjort dine valg godt.
Og jeg kan ikke lade være med at smile stort, for det lyder næsten som mig, og nogle af de valg, jeg har gjort – og i dag er lykkelig for 🙂