Smagen af et år gammel kage.

Min mor havde alligevel en overraskelse i ærmet igår. Vi havde regnet med, at bryllupskagen, hun havde frosset ned, var et “folieindpakket tilfældigt stykke” – men hun havde sendt en af vores bryllupsgæster ud på Skovlyst igen, for at hente det stykke hun havde gemt – og da havde det vist sig, at hele toppen – inkl. brudepar, ikke var blevet spist af – så det stykke havde han fået med til min mor.

Med kødskandalerne i mente, var det en lidt underlig oplevelse at sætte tænderne i det et år gamle kage – men når den tanke eller kom tilpas langt bagud, smagte det faktisk ganske herligt og friskt. (Håber dog ikke, hun har gemt et stykke til sølvbrylluppet 🙂 )

Min kusine havde sørget for, at alle gæsterne til brylluppet, havde skrevet et brev til os på vores bryllupsdag. Disse breve var samlet i en kuffert, som min mor så havde gemt til os. Og de blev så åbnet igår.

Det var en øjeblikkelig tur ned af memory-lane. En dejlig en af slagsene, for måden brevene var skrevet på, bag tydelig præg af, hvordan festdeltageren havde haft det underfesten. De fleste breve bag præg af, at skribenten havde fået smagt på Bryggeri Skovlysts øl 🙂

Det, hvor jeg tydeligst kan se skribenten sidde og hygge sig, er brevet fra min far. Det gik noget i stil med:

“Nu har de så endelig sagt ja og amen
så kan alt endelige ende i fred og gammen
De har jo også været længe sammen
Nu kan I jo købe hus i Vammen

Ps. Husene i Vammen er billige.”

Jeg kan lige se min far for mig – med en lille pind i øret – sidde og finde sin indre poet frem. Hvor Vammen ligger så jeg så være svar skyldig. (efter nærmere undersøgelse kan jeg se, at Vammen ligger i Tjele Kommune i Viborg – så manden har ret 🙂 )

Min kusines brev krævede svar  – for hun havde skrevet, at hun meget gerne ville se mere til os.. og at muligheden ville komme i og med, at hun ville være færdig med sit studie på denne tid. Jeg skrev fluks tilbage, at det er vi bestemt også interesseret i – så nu håber jeg bare, at hun mente det, og ikke bare skrev det i den gode stemning. Eneste minus er, at vi bor i hver vores ende af landet.

Det brev, der skabte flest smil og tanker, var brevet fra min veninde. Hun skrev, at et år går så hurtigt – og at det er underligt at sidde og se tilbage. Jeg smilede bredt indvendigt, da jeg læstede det – for hendes eget år har været voldsomt begivenhedsrigt. Hendes kæreste har friet, de er blevet gift, og imorgen skal de havde deres andet barn sammen.

Det var en dejlig måde at fejre første bryllupsdag på. At sidde der med et stort smil – og se alle sine dejlige gæster for sig, efterhånden som det ene søde og rosende ord flød over linierne efter det andet. Brevene er gemt – og mon ikke de dukker op igen næste år sammen tid?