Dem, der kender mig, vil ryste på hovedet og sige “Det er TYPISK hende”.. I andre vil forhåbentligt have lidt ondt af mig.

Idag har vi været oppe forbi morfar og hente vores vidunderlige datter. Turen derop blev ret hektisk, for vi kom alt for sent ud af døren.. Og lige inden vi skal helt ud af døren, skal Jan lige på posthuset – mens jeg skal tage Jonathan og pakke svømmetøj.

Jonathan VIL ikke med op. Det er reelt kun 2 minutter, jeg skulle bruge på pakningen – og Jonathan var jo liiiige dernede.

Jeg snakkede med Jonathan. “Du må KUN gå dertil” forklarede jeg. Og eftersom det er lige uden for vores hus, ved jeg, han er klar over det. Jeg SPÆNEDE op for at finde to håndklæder og to stk badetøj. På vejen stak jeg hovedet ud af vinduet for at tjekke ham. Alt var ok. Han hyggede sig. Jeg låste op med lynets hast – og spænede ud i køkkenvinduet – hvor jeg igen konstaterede, at Jonathan gjorde som han var blevet bedt om; han var stadig på de 20 kvm, han havde fået besked på at være på.

Jeg spænede ind og hente badetøj – og spænede tilbage til køkkenvinduet – og ud af døren.

I farten har jeg glemt at låse døren, fordi det var så vigtigt for mig at komme ned til Jonathan.

Han mente nu ikke der var så meget at være urolig for. Han gjorde jo bare som han havde fået besked på.

Vel i bilen troede vi så, at dagens anstrengelser var forbi.

Det skulle vise sig at være løgn.

I al stressen over Jonathan, tænkte jeg ikke videre over, hvor jeg lagde mine nøgler!!!

Da vi kom hjem – kl. 22 blev det pludselig aktuelt – for nu skulle cyklen hentes på mandens kontor..

Nøglerne var VÆK. Jeg ledte ALLE steder. Jeg ringede sågar til min far – og fik hans hustru til at vade grunden rundt, for at se, om hun kunne finde dem. Jeg endevendte bilen. Og jeg kiggede på trapper og alle andre tænkelige steder.

Tredje gang, jeg prøvede i bilen, vendte jeg midterstykket på bagsædet ned. Og der.. langt langt inde lå mine nøgler. Og ikke nok med det. Her lå også en remote til bilens DVD, vi længe har ledt efter – og adskillige andre objekter, vi længe har ledt efter.

Gud hvor jeg HADER at miste mine nøgler!!!!

/ ..sagde hunden

4 Replies

  1. Der er altså heller ikke noget værre (jo måske, men lad nu det ligge).
    Jeg får koldsved og ondt i maven bare ved tanken… Det er noget, der kan stresse mig 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *