Jeg er igang med en akademi-uddannelse i IT. Egentligt ikke for at lære så forbandet meget nyt – mere for at få papirer på alt det, jeg godt ved i forvejen, at jeg kan. Og det er en interessant rejse. For selvom man ved meget om de enkelte fag, så er der jo klarhed og yderligere viden at hente, når man fokuserer nøgternt og massivt på et emne. Man kan altid lære mere. Således oplyst er jeg nu kommet sikkert igennem “Grundlæggende IT-sikkerhed” og “Netværk og Operativsystemer”.
Nu gælder det programmering. Og jeg er kun lige kommet igang med at læse op, da jeg kan genkende det hele. Jeg kan genkende det fra alt det, jeg normalt laver i excel – og jeg kan genkende det fra alle de timer, jeg programmerede PHP for 13 år siden.
Ud og genkendelsen, er der også det trygge i programmeringens simplicitet: Tingene virker – eller tingene virker ikke. Et enkelt tegn kan gøre forskellen. Det skal være rigtigt. Det skal være nøjagtigt. Og se, den del af min hjerne, der kan blive helt elektrisk ved tanken om farvesorteret legoklodser – og foldede plasticposer, går helt i selvsving over den orden og ro, der skal være i programmering.
Undervisningen starter imorgen kl. 9 med den underviser, der også underviste mig i IT-sikkerhed og Netværk.
Imorgen skal nok blive hyggelig.