Lalandia

Vi drog mod sydligere himmelstrøg kl. 16 med den tro, at vi så ville være fremme kl. 17:30.

Det var godt naivt. Først skete der et trafikuheld ved Køge, så vi måtte holde stille i 40 minutter før vi kunne bevæge os videre .. og så.. 5 km fra målet – et sommerhus i Lalandia – brækkede Jonathan sig af køresyge. Vi var først fremme kl. 18:15.

Ungerne kunne naturligvis nok ikke komme igang hurtig nok. Og det er lidt det, der er mit problem med Lalandia. Byen er så fuld af fristelser. Og muligheden for underholdning er nærmest uendelig. Så uendelig, at man nærmest bliver kvalt i den.

Første aften nåede vi nu kun lige i Spar og til legepladsen på torvet. Jonathan var ikke til at drive væk fra det lille tog igen.

Da vi kom tilbage, var det, at det gik op for hele familien, hvad formålet med turen var. Min mor havde – godt presset af min bror og i anledningen af sin 60 års fødselsdag – lejet et B1

Vores tante – min brors dejlige kone – havde taget sin niece med. Niecen var 8 år – og vores datter og niecen leger godt sammen. Det gjorde dagene noget hyggeligere for alle.. for vores datter havde dermed også een, der gerne ville være sammen med hende.

Pointen med ferien var at "være sammen på en utraditionel måde" og der var krav om at "vi ikke kunne bestemme over hinandens tid". Altså at vi kunne komme og gå, som det nu passede på krydst og tværs. Og det blev udnyttet til fulde.

Først og fremmest fik jeg set MEGET mere til verdens sødeste niece – nu 11 måneder. Det fantastiske pigebarn kan nu også sige "fugl".. Jeg prøvede at præge hende til at se "Pernille" – meeeennnn.. Den gik alligevel ikke.

Jonathan fik hendes kærlighed at føle sådan helt konkret. Hun ville kramme, nusse og kysse ham hele tiden – så Jonathan til sidst var skræmt til døde over at skulle være i samme rum med hende. Hurtigt fandt han ud af helt nøjagtigt hvor højt op hun kunne komme – og så satte han sig LIDT højere op 🙂

Dagene gav mulighed for alle konstellationer – ud over vores traditionelle "lille familie". Jan var ude og spille golf med min bror, mens jeg fik mig nogle gode snakke med min mor. Min fornemmelse er, at – med tiden – fik alle snakket med alle, hvilket var rigtig dejligt.