Min datter hentede mig ved toget igår – da jeg endelig kom hjem. "Mor, jeg har lavet noget til dig" sagde hun og holdte mig i hånden hele vejen hjem. "Moar – undskyld!"
Da jeg kom hjem, havde min datter lavet mig verdens flotteste klippekort – med teksten "Sorry". Jeg kan nu frit vælge imellem at gøre hende computerfri, få pudset vinduer, kramme en hel dag, få hjælp til madlavning og få hjælp til rengøringen. Klippene var MANGE.
Jeg var skide stolt.
Klippekortet er sødt – og jeg er glad for det.. men.
Når man er barn, er der indimellem hvor mor og far siger noget andet, end det man selv ønsker. Fordelen ved at være barn, er, at man kan projecterer sin vrede på mor og far, i stedet for at indrømme, at den beslutning, man selv traf, var dårlig. Det er helt ok. Jeg var ok med, at hun var vred på mig – og jeg forstod også godt hvorfor.
Men jeg synes det viser en god portion modenhed, at indrømme, at man, som 10-årig, tog fejl - og at den beslutning mor og far kastede ned af nakken på hende, faktisk var den rigtige. Een ting er at vide det indeni sig selv – noget helt andet er, når man selv og uden opfordring, indrømmer åbent og undskylder.
Gud, hvor er jeg stolt af hende.
Mjaeh æblet er faldet et par kilometer fra stammen her?? 😀
Ai, og jeg som troede at hun havde smadret noget dyrt – eller noget:-) Hun er en sej tøs er hun.
Den stolthed kan du med god ro dyrke. Jeg må sige, at jeg er noget imponeret – din søde datter har klaret det, som andre mennesker efter et helt liv, stadig ikke evner.
Stik hende en ekstra krammer – hun har fortjent den.
Knus
Lyder som om, I guider hende godt på vej 🙂
Og så sidder man her med en klump i halsen, over en andens barns handling.
Din datter er vidst ikke som flest, du har SÅ meget grund til at være stolt:)