Det har været en lærerig tur hjem.
På Nørreport station var der nærmest ingen toge – og et hav af mennesker, der spejdede. “Grundet køreledningsnedfald ved Østerport station, kører toget kun til Østerport. Der vil senere blive sat busser ind mellem Svanemøllen og Østerport station” lød det igen og igen i højttalerne.
Nå ja – så kan jeg da lige så godt smutte i det første og bedste tog mod Østerport – så 2 minutter senere var jeg på vej.
Og ganske rigtigt. Turen fra Nørreport Station til Østerport station tog næsten 30 min. I højttalerne sagde togføreren igen og igen, at han holdte ved Østerport station – og at mennesker, der skulle videre nordpå, skulle tage de regionale toge i stedet.
Så da jeg steg ud af toget, gik jeg op for at se, hvornår næste regionale tog gik mod Helsingør. Jeg var heldig. Der var lige 7 minutter. Men da jeg så på skiltet over, hvor toget holdte, var første station vist Nivå. Det er meget meget meget langt fra, hvor jeg skal hen – så jeg ville lige gå ind til DSB, for at sikre mig, at toget ekstraordinært standsede i Svanemøllen, Ryparken eller deromkring.
“Nej – det er korrekt, toget kører til Nivå” sagde den meget søde – men ubeskrivelig forvirrede DSB-informationsmedarbejder. Hmm.. godt jeg ikke satte mig i det. “Hvordan kommer jeg så til Værløse herfra?” spurgte jeg høfligt,- og helt bevidst om, at turen ville tage mig længere tid end normalt.
Min behjælpelige DSB mand slog op på sin skærm. “Du skal bare tage til Nivå. Derfra kan du få et tog til Lyngby, og derfra går der så en bus til Værløse” Nu synes jeg pludselig ikke han så så sød ud mere. “Er du klar over, at det er en transport tid på 3 timer?? Jeg kan gå til Værløse hurtigere!!” “Ja – men sådan er det” proklamerede han. “Nej vent – der er også en anden mulighed. Du kan tage til XX (en MEGET nordlig station, som jeg ikke kan huske) og så derfra tage til Kokkedal – og derfra tage 500S”
Jeg MÅBEDE. Mente manden seriøst, at jeg skulle bruge 3-4 timer på at transporterer mig selv 19 km???
Nå, ja – men så må det jo være sådan .. eller.. “Hvad med billet. Jeg har månedskort – men jeg har jo ikke Kokkedal som en af mine zoner. Vil du lige skrive en seddel – eller stikke mig en billet, så jeg ikke tager en 3-4 timers omtur – og ender med en bøde på 600 kr?”
“Nej – DET kan jeg ikke” svarede den nu meget meget lidt vedlidte mand. “Hvad SIGER du?? Jeg har betalt for at komme til Værløse. Jeg finder mig i at I har tænkt jer at benytte over 10 gange så lang tid på projektet, som normalt – mod at I betaler.. men det vil I ikke engang??”
“Jamen, du skal bare forklare konduktøren, hvordan det står fat” Mine øjne var ved at trille ud af mit hoved. “Jamen, hvad så når jeg står på Kokkedal Station – uden en krone på lommen og buschaufføren nægter at tage mig med, fordi mine zoner ikke gælder helt derude??”
Nu begyndte manden at fumle lidt med nogle papirer foran sig.
“Men kører togene ikke fra Svanemøllen mod Farum” spurgte jeg – og forstod absolut ingenting. “Ja – jo – det gør de” svarede han. Og se – nu fatter jeg INGENTING. Han har hele tiden vidst, at hvis jeg bare kunne komme til Svanemøllen station – så kunne jeg snildt komme videre derfra????? “jamen , hvor holder bussen så, som de sagde ville være her??” Det kunne min ven ikke svare mig på. “Vi er ved at undersøge, hvornår de busser bliver sat i aktion” sagde han.
“Jamen – så vil jeg gerne have en taxabon, så jeg kan komme til Svanemøllen Station – så finder jeg selv videre derfra?”
“Jeg hopper gerne med” sagde damen bagved mig i køen, der tilsyneladende havde nøjagtigt samme problem som mig (og de 400 andre mennesker på den anden side diskretionsstregen)
“Nej – DET kan jeg ikke.” Svarede min yndlingsDSBmedarbejder mig nu. “men I kan tage bussen 1A dertil. Den går lige til Svanemøllen”
ØHHHHH…
Min medkøist og jeg begav os nu ud til busstoppestedet. Hun vidste lige hvor 1A holder – og jeg har aldrig været med busser på Østerport station før, så jeg var glad for en vejviser. Vi nåede kun lige frem, da en bus med et kæmpe skilt hvorpå der stod “SÆRBUS” på ankom. “Jeg kører til Svanemøllen” sagde buschaufføren igen og igen.
Stoppet til renden med mennesker, lukkede chaufføren bussen – og vi begav os den korte tur til Svanemøllen station. Her kom Farum-toget som det første – og 35 minutter senere var jeg hjemme.
Måske DSB skulle gøre bare en ANELSE mere ud af at undervise deres personale i, hvad man gør og siger, når køreledningerne falder ned?
Kæft, jeg var eksploderet i flere omgange!
Helt ærligt: jeg grinede. Der var ligesom ikke rigtig meget andet at gøre. Hvis det havde været en hver anden dag, end lige onsdag, så havde jeg været helt ude i tovene – for så var der ingen, til at hente Jonathan
Jamen sloganet er jo også: ud og se med DSB – og tænk en masse nyt du havde fået at se hvis du havde fulgt DSB mandens anvisninger. God tur siger jeg bare.