Når Jonathan taler så dårligt som han gør, kan det være svært at være sikker på, hvad han mener. Misforstå mig ikke,- sproget er i fuld udvikling,- og der går ikke 6 måneder – så er han garanteret med de andre børn.. men altså ..

Når han ikke taler så godt, bliver jeg bekymret for, om der er andet galt. Dermed har vi testet hans hørelse adskillige gange – vi har haft ham til egen læge – og på mandag smutter vi til ørelægen.

Men jeg har alligevel ikke kunne lade være med at tænke om, om der var andet galt… Og det glæder mig, hver gang jeg får bevist det modsatte: For der ER ikke noget som helst andet galt – end at Jonathan ikke synes, det er vigtigt at kunne gøre sig forståelig.

Det er her, hullet i sokken kommer ind i billedet 🙂

Jonathan og jeg var i kælderen her til morgen. Jonathan havde sin bil med, som han kørte med 120 km/t rundt i gangene på. Han hyggede sig gevaldigt og grinede højlydt, mens han stangede til med benene for rigtig at få fart på. Vi gik derned på strømpesokker. Og da vi gik op igen får Jonathan øje på hullet i sokkerne. "Se mor" siger "Hulle!" Jeg smiler bredt – for der var ikke huller i sokkerne, da vi gik i kælderen – så hullerne kan kun være frembragt af Jonathans ivrige leg på den lille bil. "Ja – dem har du fået fordi du kørte i bil i kælderen" svarede jeg ham. Det tyggede han lidt på – og snakkede lidt om hele vejen op.

To timer senere blev han lagt.. og to timer senere igen stod han op igen efter en go lur. Da han slår dynen til side, kommer sokker med huller frem igen. "Se moar – HUL I Stømpe" siger han. "Ja," svarer jeg "kan du huske, hvor de kommer fra. "Ja…" siger Jonathan storgrinene. "Bil i kæller"

Det er rart at vide, at min knægt kan huske – og give udtryk for sine minder.

/ Min søns skridt i livet

2 Replies

  1. Han fejler ikke en SK… Han er en ualmindelig kvik lille dreng so motorisk er langt foran mange andre på hans alder – de “indhenter” ham nok på et tidspunkt, men lige nu er han foran. Det er vigtigt for ham at kunne løbe, kravle, klatre og køre bil hurtigt. Det andet er mindre vigtigt, han er jo trods alt en dreng og som alle ved kan hankønsvæsener ikke multitaske:o))

  2. Men alle kan vel indimellem føle den der lille frygt… Uanset om barnet taler flydende, kan danse tango og hoppe på et ben. Frygten er der, – navnet er bare forskelligt.
    Knus!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *