Årets messe står for døren. Manden har sat det hele op – så nu mangler vi bare, at kunderne skal komme forbi.
Der er mange penge på spil – og det har kunne mærkes på manden de sidste par dage – og imorges var det rigtig tydeligt. (Jeg blev helt misunderlig, da jeg læste dette indlæg)
"Kan du købe mad i boden idag" spurgte jeg min datter. Jeg har fine lyse bukser på – og vil gerne undgå æggesalat på dem.
"Ja -det kan jeg godt"
"Jan – har du nogle kontanter? En 100 kr seddel?" spurgte jeg manden.
"SÅ meget skal hun ikke have"
"Nej nej – ok – så noget mindre.. "
Han rækker mig 40 kr – og går derefter til vores datter. "Hvad skal du bruge 100 kr til?" Og her står jeg helt af, for datteren har ALDRIG bedt om 100 kr. Det var helt og aldeles mit forslag. Hun skal sove hos mormor i nat – og det er da rart med lidt ekstra penge til snold.. eller..
Herefter får han udfrittet hende samtlige af bodens priser, får givet hende en reprimande om, at yougurt IKKE er mad – og at det ikke er det hun skal købe, samt at SÅ mange penge fik han bestemt ikke, da han var lille.
Vi når kun lige ud af døren, før jeg får trykket min datters hånd. "Du ved godt, at far bare er ekstra stresse idag – ikk?" "Jo mor.. det ved jeg godt."
Nu tror jeg bedre, jeg forstår, hvordan han har det, når jeg har PMS.
Sidder og klukker over din sidste linie. Og tænker på de dage, hvor vi gik på listesko, mens John sad og knoklede på kontoret *G*
*GG* stakkels pige;-) Og nu ved jeg så hvorfor du skulle have nyt tøj!! – Håber det er gået rigtig godt for jer!
knus