Spin

Jeg har ikke helt fået fnist færdig endnu. De sidste linier blev slugt på vej i toget.

Per Helge Sørensens forfatterskab bliver bedre og bedre. Nu glæder jeg mig til at læse yderligere fra hans hånd.

Jeg er lige blevet færdig med "Spin". En bog, der med al ønskelig tydelighed viser, hvor lidt selve "emnet" er relevant i forhold til de bagvedliggende motiver for at håndterer sager, som man gør.

Bogen tager sit udgangspunkt i en række forskellige personer. Journalistpraktikanten, der drømmer om en forside, kontorchefen, der tænker mest på sin stilling og dennes status i forhold til sin departementchef – og ministeren, PR-pigen, der gerne vil vise sin nye arbejdsplads slagskraft og evnen til at slå igennem – og så til sidst er der stakkels Herman. Herman, der arbejder i et forsikringsselskab – og som i forvejen har problemer med at få faktureret timer nok. Stakkels Herman, der har knas med kærligheden – og meningen med livet. Stakkels stakkels Herman, der en sen aftentime trykker sig tre links igennem – og pludselig fanger selv selv i at sidde og stirrer på porno af en udklædt kvinde som "den frække skolepige".

Spillet går i gang – og alle er pludselig enige om, at "grænseløs porno" er noget værre noget. Reklamebureauet spinner videre. Deres kunder profiterer på at være "ansvarsfulde" og "aktive" i kampen mod den grænseløse porno. Ministeren soler sig i spotlightet – som er opstået, fordi hans embedsmand var hurtig på aftrækkeren – og sørgede for, at ministeren virkede handlekraftig – i stedet for "grå". Alle profiterer på hver deres måde over et filter, der bliver udviklet – og at den generelle holdning bliver, at porno skal væk – og at ungerne skal beskyttet.

Og midt i alt dette står Herman og skammer sig over hans natlige smutter.

Han mister jobbet, kæresten og pengene.. Og da der endelig er nogen, der vil hjælpe ham – og får ham lidt op igen, viser det sig gudhjælpemig at også denne person har noget at vinde.

Snurretoppen snurrer – og løsningen ser umidlbart uoverskuelig ud. Indtil nogen kan hjælpe med at spinne snurretoppen den anden vej.

Jeg kunne altså ikke lade være med at grine lidt af "stakkels" pornoramte Herman.

Bogen er virkelig alletiders – og kan varmt anbefales. Den giver et godt indblik i fornemmelse af, at "sagen" ikke nødvendigvis er det vigtigste – med at der er "agendaer" under "sagen". Det vil jeg ihvertfald huske mig selv på, næste gang en ny "holdning" præger samfundet og landes forsider.