Jeg blev alligevel lidt imponeret af min søn igår.
Ved morgenbordet prøvede vi at inspirerer ham til dagen, der kommer, ved at fortælle om vuggestuen. "Og Mette kommer idag" lokkede vi.. Men Jonathan var morgensur og småvrissen.. og gad vist ikke vuggestuen.
"NEJ… ha MORMOR" svarede han meget kontant. Og så er det, at jeg blev ret overrasket. For det var ganske rigtigt onsdag – og det er ganske rigtigt den dag, mormor henter Jonathan i vuggestuen. Men hvordan kan man begribe, at det er mormordag, når man slet ikke har fornemmelse for tid iøvrigt?
Jamen det har de på en eller anden sær måde alligevel. Martin har allerede meget tidligt allerede om søndagen gjort opmærksom på at han godt viste at i morgen var svømme dag. Var også dybt forundret – men på en eller anden sær måde kan de alligevel få tingene til at hænge sammen.
knus