Det føles faktisk fuldkommen, som da jeg blev 34 år.. eller 23 år for den sags skyld. Men dåbsattesten og flaget på mit kontor, fortæller mig, at jeg idag fylder 35 år. Og nu er det sådan, at min familie ikke ligefrem er kendt for at være dem, der fylder plejehjemmene op. I gennemsnit bliver vi rundt regnet 70 år.
Det er en underlig tanke: Jeg er nu halvvejs gennem livet.
Den måde at tænke på, gør det ultratydeligt, at livet kun er en rejse – og at rejsen har en ende.. en slutstation.
Jan fylder 40 til december – og modsat min familie, så kan hans familie blære sig med at være nogen af dem, der VIRKELIG scorer stort på folkepensionen. Hvis man ser på hans familie, så bliver de faktisk alle sammen over 80. Så mens jeg er midtvejs – så er Jan – selvom han bliver 5 år ældre – statistisk set – endnu ikke halvvejs.
Underlig tanke!
Det gode ved det, er jo at man under ingen omstændigheder kan regne på sådan noget pjat. Ingen ved, hvornår rejsen ender.. men alligevel..
Jeg er halvvej??
Hmm.. jeg synes nu stadig der er meget, der skal nåes.
Jamen hvad havde de så planlagt for dig til morgen?
knus og endnu en tang TILLYKKE!!!
Jeg blev – som forventet – vækket med morgensang – og en fantastisk gave fra Annike – som hun har lavet hos mormor. En skøn ramme med hende i absolut centrum – omgivet af mit hoved i adskillige former – og Jonathan og Jan i hvert deres hjørne 🙂 Det var en dejlig gave
Tillykke igen igen (gad vide hvad der er galt med det kommentar system? Faktisk gik min browser ned og derfor skrev jeg igen, men et eller andet sted var det altås gemt, bare usynligt for mig)
Tror nu ikke man som sådan kan dele livet op i dele og tror heller ikke man kan vide hvornår man er halvvejs. Jeg tror man ved når det er ved at være slut, men indtil da er det bare om at nyde det.
Et stort forsinket tillykke med fødselsdagen.
Håber du havde en skøn dag med familien.
Det jeg ville sige var tillykke.
-Og tak for din hilsen
Tusind tanker til hele din fam.
T