Idag fik vi endelig besøgt ham Tias, som Jonthan ellers truede med at besøge fredag kl. 22.
Det er utroligt så hurtigt tiden går. Besøgene hos Tias mor bliver mere og mere et spørgsmål om at have tid og overskud til at sidde og hygge som voksne.. for ungerne kan – i meget høj grad efterhånden, lege selv.
Faktisk tog jeg mig selv i at ærge mig hele to gange over, at jeg da lige skulle se til dem.. For mit kiggeri fra døråbningen ødelage magien imellem to drenge – der både leger med hinanden – men også ved siden af hinanden.
Først den sidste time blev dagen alligevel lang for Jonathan, der pludselig mente, at larm og løb igennem huset efterhånden var tiltrængt. Jeg var lidt imponeret over hans åbenlyse glæde for Tias og for at lege med ham.
“Tias søøø” sagde Jonathan som det sidste på vej hjem i bilen. Det sidste – fordi han øjeblikket efter lukkede øjnene i.. Nu ligger han i mors og fars seng og hygger med tegnefilm. Dagen har været lang, indtrykkene mange – og uden den normale middagslur er det vist lige før Jonathan takker af for idag.
Tak for besøget – det gjorde I godt!! Det var en fornøjelse at se jer og vi glæder os allerede til næste gang – men kunne du ikke lade dem lege så?? :o)