Der er noget magisk dragende ved alle former for mekanik, når man er dreng – tilsyneladende.
Manden fik en popcornmaskine i julegave. I virkeligheden burde det være en gave til Jonthan. "Nu laver mor popcorn" kalder jeg ind i stuen – og samtidigt med at han siger "kommer nuuuuu" kan jeg høre han små trommestikkerben løbe gennem stuen.
Gennem glaslåget kan min lille teknologielskende dreng med tilfreds mine følge den lille tråds bevægelser – og de sydende lyde i maskinen. Og så snart det første korn popper det.
Det LARMER.. Larmen af korn, der popper og maskinen, der kører.. og så Jonathan hvin af et grin. Jo mere, der popper, desto mere hviner han af fryd, klapper i hænderne og griner.
Man føler sig helt snydt når portionen er lavet.. Jeg har helt lyst til at lave en portion mere… bare for at høre hans reaktion.. men altså 3 liter popcorn skal jo også spises 🙂
Sikke et slid;-) gætter på at Jonathan godt kan hjælpe på det punkt også:-))
knus