Jeg har arbejdet på forskellige arbejdspladser efterhånden, og det jeg primært har opdaget er, at store arbejdspladser giver "skæve" mål. En stor virksomhed må nødvendigvis også favne bredere.. og når man så især er indenfor det offentlige – så er der pludselig langt flere mål igen.
Igennem mange år, har jeg savnet at have et fælles mål med min kollegaer. Min mand arbejdede i en virksomhed, der gav rødvin, hvis budgettallene blev nået for måneden. Det gav en kampånd og en iver på arbejdspladsen – som jeg kunne se på – men som jeg aldrig har oplevet. Fornemmelse af alle, der arbejdede sammen som een. Luften, der var intens af skulderklap og "kom nu - vi ka godt" korpsånd, indåndede jeg med største misundelse.
Da jeg så stod overfor et jobskifte, og definerede hvad jeg drømte om i et nyt job, fandt jeg faktisk ud af at det med et fælles mål.. Det med at glædes med min kollegaer, fordi vi nåede fælles mål… det har jeg faktisk savnet.
Ligenu står jeg med begge ben placeret midt i sådan et arrangement. Vi skal afholde et størrer møde – og deltagerantallet er et klart succesparameter.
Jeg har sat fine oversigtsplancher op på min plads, som jeg dagligt opdaterer.. så vi sammen kan se, hvor vi er – og hvor vi måske ender. Det føles fedt at have et mål til fælles.. Arbejdspladsen bliver mere intens og mere personlig. Nu glæder jeg mig bare til at se, om vi når målet 🙂
Har du set de har fundet hende der i Nakskov?
Jep – jeg har også skrevet det i indlægget .. samt fjernet hendes billed 🙂
Det var godt, hun blev fundet..
Ih ja, Pernille, fælles mål! Det er så rigtigt, det du skriver! Det gør bare en verden til forskel. 🙂