"Guler knap" siger Jonathan -og strækker sig på sin tå. Med det yderste af fingerledet, lykkedes det ham at trykke på den gule knap på vaskemaskinen – og lågen springer op – til Jonathans udelte fornøjelse.
Jeg træder et skridt tilbage og nyder min søn. Det er ikke så tit vi to vasker – men Jonathan har været med de fleste gange, jeg har fået forvildet mig ned i vaskekælderen. Som 3 måneder gammel lå han i sin slynge, mens jeg slæbte vasketøj ned. Senere sad han i vaskekurven.. Det nød han.
Jeg kan huske, da han lige havde lært at gå – hvordan han fumlende fik sine små forsigtige skridt ud i gangen fra vaskekælderen. Og tiden hvor han mente, at grunden til, han var med, var for at gemme sig for mor.
Tiden går – og nu er han 2,5 år gammel. Idag er han en reel hjælp. Vi taler meget sammen mens vi tager vasketøjet ud af maskinen og ned i kurven. Jonathan ved slet ikke hvor han skal gøre af sin ivrighed. Skal han tage kurven med tøj og spæne ned til tørretumbleren – eller skal han blive - og hjælpe mor med at åbne den anden vaskemaskine.
Med et grin helt op til ørerne, stormer han ned af de 20 meter gang, der er mellem vaskerummet og rummet med tørrertumbler.
Ingen tvivl: En vaskekælder er noget ganske eventyrligt.
Martin elsker også at fylde vaskemaskinen for mig – og i sær at fylde tørretumbleren bagefter, det foregår nemlig ved at sidde på hug foran vaskemaskinen og så kaste tøjet op i hullet i tørretumbleren:-)
Du glemte for resten at sige at jeg også skulle købe en tyverialarm. og at man skulle være virkelig hurtig til at købe brandalarmen – det er godt nok tit der dår ild i maden……..
Og så lige et spørgsmål til – hvordan arrangere man en fest der er til mere end “snorke niveau”?
knus