"Moar … mig se tog?" spørger Jonathan om fast hver dag, når vi skal hjem. Det er en lang sætning for en dreng, der taler i en stavelsesord – så han får tit sin vilje.
"tog" er farvehandlerens juleudstilling. Udstillingen kan jeg selv huske mange, mange, mange år tilbage.. og hvert år er det samme opbud. Små drenge børn – især – står klinet op af den vinterkolde rude, for at følge det lille legetøjstogs tur rundt på den ovale bane. Banen er lavet ovenpå en hvid masse, der uden den store fantasi, fortæller, at vi befinder os i et nisselandskab. Over det hele står små nissefigurer – de fleste kan man købe i butikken. Og i den ene side er der hvert eneste år lavet et bjerg – af en eller anden skummasse, der bare er "skummet ud" fra hjørnet – og skåret igennem for at skabe en togtunnel i "bjerget"
Jonathan er ellevild. "SE MOR TOG!!" skriger han, når lokomotivet titter frem fra bjerget.. og så styrter han afsted – sammen med toget langs ruden – for efter få meter at vinke til toget "Hej hej tog" .. siger han, før toget drejer helt væk. Så løber han tilbage – de tre meter – og stiller sig parat til, at toget igen dukker op. Når toget kommer, bliver det hilst på med samme ivrighed og lykke, som alle de forgående gange.
Jeg prøver at lokke ord ind. Jeg har kunne få ham til at sige "hus" – men det bider overhovedet ikke på ham, at der er nisser, sne, et bjerg – eller at toget har gaver med. Han er komplekt ligeglad.. for det er jo et TOG!!
ah, tog er seje og børn er søde
Lad nu være at stresse det stakkels barn. Han skal have lov at nyde sit TOG!!! Som min niece sagde til mig da jeg prøvede at snakke med Martin midt i en tegnefilm – “Hvad ville du sige hvis nogen snakkede til dig midt i desperate housewives?”
knus
Altså på vores torv har en af forretningerne også sådan et tog, men det har en knap som man skal trykke på før det kører og DET er bare et hit.