Jeg afskaffede dårlig samvittighed for nogle år siden. Jeg har ikke været lige god til at holde den på afstand, men min grundholdning er klar.
Jeg gør, hvad jeg kan, for at leve hver dag efter mine bedste evner. Jeg prøver hver dag, at få mest muligt ud af dagen – og gøre det bedst mulige i forhold til mine medmennesker.. udfra hvad der er rigtigt den dag.
Hvis jeg gør, hvad jeg kan, for at gøre tingene så rigtig som muligt (ud fra mine egne standarter.. ikke andres) hvordan skulle jeg så kunne have dårlig samvittighed?
Jeg tror, de fleste kender typerne: Bedstefaren, der sidder og klandre een for, at man ikke besøger ham nok eller andre familiemedlemmer, der ved at prøve at give een dårlig samvittighed, kun for at tvinge sin egen mening eller vilje igennem. Om personerne er klar over, at det er det middel, de bruger, for at få deres vilje, ved jeg ikke. Men det er den følelse, JEG sad med.
Jeg kan nu se på min måde at handle på, at jeg har fået "den dårlige samvittigheds faktor" godt af vejen. Og det gør, at man træffer beslutninger på et andet grundlag – et mere klarsynet grundlag.
Det er som en vægt, der har løftet sig fra mine skuldre.
Faldt over din side, via Julies blog.
Ville bare sige at jeg nikkede meget genkendende til lige præcis den følelse. Åh hvor kan det bare være sååå iritterende.
Jeg sad en aften og søgt under “dårlig samvittighed”. Da jeg tit har den følelse. Jeg har det svært ved at sidde her hjemme og slappe af sammen med min familie. (Mor, far og bror). Da jeg gerne vil have at der sker noget omkring mig hele tiden, og når jeg så kommer hjem om aften og de er gået i seng, sidder jeg med den her klump i halsen og tænker, Hvorfor kan jeg aldrig bare slappe af med min familie. jeg ved godt det måske lyder mærkelig, men inderstinde gøre det ondt.