Uha – jeg kunne mærke, da jeg sagde det, at jeg efterhånden er godt irriteret. "Undskyld men altså : Jonathan BRUGER IKKE sut." Hvis jeg havde holdt havde det været ok, men jeg fik hvislet ".. Nu har jeg sagt det 8 gange." Den sætning, fik jeg sagt lige vredt nok.. og det hjalp da også da jeg fortsatte "Jeg…
Read moreHamsterkinder
Jonathan har fået den underligste ide. Hvorfor spise maden, når man kan lade den lille i munden og gemme den til senere? Efter aftensmaden ser vi oftere og oftere Jonathan går rundt med en lille spidst lukket mund – og et skævt smil. Når han ser sådan ud, er det nærmest umuligt, at lokke en lyd…
Read moreFørste skrid på vej mod et liv uden ble
Jonathan fortalte meget tydeligt idag, at han var klar over, at han stod og lavede stort. Han pegede og viste – mens han pressede. Og det var da også kun lige overstået, da han fandt min hånd, fordi vi nu skulle ind og han en anden ble på. Det må da være første skridt mod…
Read moreKunsten selv at kunne tage støvler på
"Se det" sagde Jonathan imorges, da han kom ind i soveværelset – ført stribet blå pyjamas med et par matchende brune par støver på de bare fødder. "Se det" Støvlerne var sågar blevet lukket! Jonathan er blevet en sand lille kunstner til at kunne en masse selv. Tage jakke på – støvler, hælde op og hælde…
Read more
Hej hej Ægga
Jonathan var lykkelig, da jeg hentede ham idag. Mette kunne fortælle, at han havde haft den absolut bedste dag i sin vuggestue karrierer. Han har grinet og smilet sig gennem de 6 timer, han har været der. Og det var da ingen undtagelse, da jeg kom. Han smilede og grinede og viste mig alle tingene ….
Read moreEndelig en go afsked
Så lykkedes det. I dag gik jeg med Jonathan ind på stuen. Jeg havde overtøj på, så jeg kunne forsvinde forholdvist hurtigt. Jonathan faldt for kuglebanen. Igen og igen kom kuglen på banen – og alle muligheder blev udforsket. Og jeg holdte mig fint i baggrunden.. Imens kom en af pædagogmedhjælperne tætterer og tætterer på….
Read more
Mors uro
Endelig fik jeg min gamle uro på – en gammel hæklet uro med dyr, der også har hængt over min vugge, hænger nu over Jonathans puslebord. Og det er faktisk blevet en størrer succes, end jeg lige havde forventet. Jonathan kan nu officielt sige som en ugle og en løve – hvilket næsten fordobler hans…
Read moreEn fridag
Jeg synes dette indkøringshalløj tager en hel del længere, end jeg havde forventet. Jeg havde en lille snak med pædagogmedhjælperen i går om, at når Jonathan græder, når jeg går, er det hans måde at sige, at det IKKE er okay. Og den er jeg jo helt med på. Man har jo ikke sin mor hos…
Read moreMorgenmad
Min lille mand på bare 1 år og 9 måneder sidder på sin plads med sin hagesmæk på og spiser morgenmad. Mundfuld for mundfuld bliver forsigtigt guidet op til munden. Nogen gange fisker han lidt efter en corn-flakes – nogen gange hælder han forsigtigt mælken ind i munden – mundfuld for mundfuld. Tilfredsheden er til…
Read moreMin didymos-slynge
De gloede godt nok lidt – vuggestuens personale – , da jeg begyndte at pakke mig ind i mine 5 meter didymosslynge. Personligt elsker jeg den. Det er jo bare 5 meter stof, som jeg vinkler rundt om mig selv – og herefter placerer Jonathan i. Herefter kan jeg gå og lave hvad der passer…
Read more