Jeg synes dette indkøringshalløj tager en hel del længere, end jeg havde forventet. Jeg havde en lille snak med pædagogmedhjælperen i går om, at når Jonathan græder, når jeg går, er det hans måde at sige, at det IKKE er okay. Og den er jeg jo helt med på. Man har jo ikke sin mor hos sig hver dag i 20 måneder – for derefter at blive efterladt til en fuldkommen fremmed, uden at der sker noget inde i sådan en lille mand. Og så er det vel reelt lige meget, hvor hyggeligt stedet er – og hvor meget sjov han har, når jeg ikke er der. Han forstår ikke ideen i, at jeg går – og det kan jeg jo kun sige, jeg forstår til fulde.
Så nu holder vi pustepause. Idag og imorgen holder Jonathan fri. Så starter vi forfra på mandag.
Det lyder som en god idé. Håber i får en god dag og hvor er han bare charmerende. Ville så gerne haft været med til københavner-møderne, men sådan er det at være jyde, man få finde sig i at være outsider 😉
Jeg lavede den fejl med in søn at jeg holdt ham hjemme, når jeg havde fri (Hvilket er 2 hverdage om ugen). Det betød at han aldrig fik vænnet sig til hverdagen i institutionen og derfor aldrig blev rigtig tilfreds. Institutionsskifte og ændring i moderens afleveringsmønster har gjort at han er super glad. Nu har han kun 1 fridag om ugen og 2 korte og 2 lange dage. Bare min erfaring…..
Tjaaa men når det nu kun er et par dage en gang imellem, og ikke hver uge, tror jeg det er noget andet. Da Tobias startede havde han de uundgåelige sygedage og måtte blive hjemme. Det tog lige et par måneder frem og tilbage og nogle slemme tude-ture, men så var han immun og faldt til. Nu er det og har været det lige siden, hans ultimative favorit sted at lege. Så jeg tror det er helt fint med et par hjemmedage, bare lige for at få luft…
Helt enig! Det er også godt at have fridage. Min søn havde bare flere fridage end institutionsdage…. For når jeg nu gik hjemme – skulle han jo nyde godt af det. Med tiden er det gået op for mig at jeg dengang gjorde ham en bjørnetjenelste ….
Jeg er meget opmærksom på netop den krølle du kommer med mamma. Men jeg er så også af den mening, at indkøringen om nødvendigt KAN tage 4-6 uger (hvilket det lugter lidt af nu) Men de siger jo igen og igen, at han har det godt, når jeg først er gået.Så protesten er kortvarig og kun overfor mig .. Jeg ved godt, at det ikke nødvendigvis hjælper at trække tingene i langdrag – men jeg har en fornemmelse af, at jeg lige skal lade ham kunne følge med. Og en 8-16 uge nu er Jonathan SLET ikke klar til. Så lige nu er det blevet til 3 dage om ugen i gennemsnit de sidste to uger. Det er ok – sålænge personalet mener, at han trives, når han er der. Men det ER et problem. Knægten SKAL have en fornemmelse af kontinuitet .. En fornemmelse af mønster. Tak for jeres kommentarer.. Mange hilsner Pernille