Til middag hos venner

Aldrig i mit liv har jeg set sådan et fonduebord. Een ting var de sædvanlige fondue-ting som kyllingekød, oksekød, svinekød, veloptalte pølser mv,- men bordet BUGNEDE af mad.

Min personlige favorit var porrertærten. Den BURDE stå på ethvert fonduebord – for den smagte herligt – og var rigtig god som supplement til en lækker middag. Rejerne var nu heller ikke at foragte – eller de to slags salat – eller kartoflerne der “lige havde fået en tur i ovnen” eller dressingerne eller .. eller .. eller ..

Det var sådan et af de borde, hvor man, når man sætter sig ned, tænker: “Om det så gjadlt livet, ville jeg ALDRIG kunne nå hele vejen igennem” Og man allerede inden starten strategisk begynder at gennemgå, hvad man tror, man vil få størst fornøjelse af at smage ..

Sanne havde stået i køkkenet hele dagen – og natten forinden, mængden af mad og forskelligheden af mad taget i betragtning.

“Der er også dessert” – lige da hun sagde det, vidste jeg ikke rigtigt, om det var en trussel eller et tilbud 🙂

Jonathan og han lille ven fandt på jordens bedste leg. Man tager to kodylt larmende legebiler, som man så suser gennem hele huset. I fald, at nogen ikke skulle have hørt lydene fra legebilerne (der i sig selv lyder som tre-fire udrykningskøretøjer på vej til Amalienborg) satte knægtene en ære i også at tilføre deres egne lyde så som “VRRRRRRRRRRRRRRUUUUUUUUUYYYYMMMM” mens de susede hen over gulvet. Men vi fandt en løsning. Jonathans lille legekammerat er i besiddelse af små legetøjsskilte – der er rundt regnet 1,2 m høje. Der er to lyskurver og et “indkørsels forbudt” skilt – ligesom der også er et “Stop” skilt. Disse satte min velmenene datter op, i håb om at karavanen så ville følge færdselsloven – men sådan nogle små baryler er ikke sådan at bide skeer med. For hvad skal man med færdselstavler, når man bare kan lade som om man ikke ved hvad de betyder?

Strengere midler kom i brug. Nu blev resten af skiltene “Overhaling forbudt”, “Tog forude” og “Cykelsti” tage i brug. Denne gang ikke for at formane om hensynsfuld kørsel, men for desideret at hjælpe med til at skabe en direkte barrierer mellem vores hurtigt-kørerende og voldsomt larmende unger. DET hjalp.

Skilte virker – man skal bare have nok af dem.

Det var en rigtig hyggelig aften – som jeg tror bar præg af, at vi alle var trætte. Jeg glæder mig til den nat, hvor vi alle 4 sidder rundt om et eller andet sjovt spil – og ser solen stå op lige hen over glaskanten af vores alkoholiske drikke.. men jeg er nu alligevel glad for den nat ikke var igår – for hele vores del af familien var godt matte i sokkeholderne, da vi kom hjem. storesøster faldt i søvn i bilen – og Jan skvattede om, da han skulle putte Jonathan. Far sov hurtigere end sønnike. Selv dejsede jeg omkuld i sofaen.. fordi jeg bare lige skulle … Det skulle jeg aldrig have gjort – det kan jeg godt mærke i alle mine led idag.

Tak for igår! Vi glæder os til at gengælde visitten.