“Bida Møsser” vågner Jonathan op og siger. Det betyder noget i retningen af “jeg vil gerne kysse lidt på hende der Bida.” Bida er næsten navnet på en pige i Jonathans vuggestue – og jeg må give Jonathan ret. Hun er meget bedårende. At han ligefrem vil kysse hende, er store sager – for vi andre har meget svært ved at få kys ud af den lille mand. Eet om dagen må være nok, mener min lille mand på 2,5 år.
Jonathan er nu mere fascineret end som så. Timer kan gå, hvor han går og nynner melodien til drala for sig selv- men når der skal ord på, så er det eneste ord, der bliver sunget “Bida Bida Bida Bida”
Og når han kommer ned i vuggestuen er det hverken med “hej” eller “morn”.. Næ nej.. Han slår armene ud og ligner et stort spørgsmålstegn, mens han udbryder “Hvor Bida???”
Jeg kan forstå, at fascinationen ikke er helt ensidet.. Det er dejligt, når min lille mand nu skal til at lære så store ting, som at holde af et andet menneske.
Åhhh hvor bedårende. Det lyder som den store kærlighed :).
Tillykke med svigerdatteren 🙂