To gange er det sket for min svigermor indenfor det sidste år. Hun har været i Glostrup centeret for at handle – og når æbler, appelsiner og nødder er lagt på diske og alt er regnet sammen, griber hun efter pungen…

…der er væk.

Min svigermor er som folkepensionister flest. Hun har ikke særlig mange penge. 100 kr for hende, er en mindre herregård – og af samme årsag har hun da heller ikke ret mange penge med, når hun går i byen.

Hvor lavt kan mennesker synke? Hvor lavt – helt nøjagtigt – er det, at frastjæle en gammel dames pung? Har tyve slet ingen form for moral – eller forståelse for andre mennesker? Dum og ikke mindst retorisk spørgsmål.

Jeg kan da godt se, at hun er et forholdvist nemt offer. Hun er nok ikke lige typen, der ville sende tyven ud af Glostrup Centeret med en lige højre.

Tænk at være så lille en mand, at man kan finde på at tage en pung fra en gammel dame? Så kan man da ikke blive noget ret meget lavere!! "Fedt Knud – du har 100 kr – hvor har du dem fra?" "Dem har jeg neglet fra en folkepensionist" Er det på nogen måder noget, nogen kan synes er status eller sejt?

Jeg forstår det ikke helt.

 

3 Replies

  1. Det er sgu under lavmålet! Men desværre tænker folk ikke særlig langt i dag, specielt ikke når de selv sidder med røven i muddergrøften…
    Min farmor var ude for noget lignende – og jeg er meget stolt af at kunne sige, at hun pandede tyven én med sin taske og jagtede ham gennem Ballerup centret. Dengang var hun 80, i dag er hun 89 😀

  2. Ja, det er godt gjort. Men volden er blandt os, over os…
    – jeg har lige læst en kommemtar der først håner volden og dens udøvere…For derefter at være stolt af den/dem.?
    Tilgivelse må vel være et bedre middel til at stoppe vold, eller..?
    Og til Pernille, synd for din svigermor, ingen tvivl om det!. Fangede de nogen sinde hende der gjorde det ;-).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *