"Se – man skal smørres ind i gedeost – og akaciehonning" sagde Jan, mens han blafrede med en avisartikel fra politiken en søndag. "Det skal vi da prøve"

Vi meldte os. Det lød da sjovt – og 165 kr er jo ikke ligefrem en herrergård. Og inden vi tænkte nærmere over det, havde vi printet to biletter ud til Kleopatras bad.

Vi ankom til Roskilde uden egentligt at have nogen fornemmelse af, hvad det var vi skulle. Vi blev klogere.

Først blev vi gennet sammen i et fitnessrum, hvor den stod på yoga i en time. Jeg har faktisk aldrig været klar over, at de stille og rolige bevægelser rent faktisk kan være SÅ fysisk anstrengende. Det var bestemt hårdere end jeg egentligt troede det ville være. Raz – vores "guide" eller hvad man nu skal kalde ham, tændte stearinlys og tændte røgelsespinde. Stemningen var hele tiden lige i øjet.

"For tre måneder siden havde jeg brug for at stresse af" forklarede han. "Jeg ledte efter tilbud, hvor jeg kunne forkæle mig selv -men fandt hurtigt ud af, at prisen for selvforherligelse er høj – meget høj.. Det må kunne gøres billigere – tænkte jeg – og derfor er vi her idag."

At det var billigt, var faktisk det eneste arrangementet IKKE bar præg af. Da vi først – efter yogatimen og 8 minutters drømmerejse – var i Raz's vold for alvor, bredte historiens vingesus sig. Raz førte os tilbage til 44 år før kristi fødsel. Han fortalte os om livet dengang – om hvordan man tog bad. Han forklarede om Cæsar – og fortalte, hvordan han forelskede sig i fjenden: Egyptens Farao – Kleopatra.

Han fortalte med en stemme fuld af ro – og fortæller lyst - og han fortalte tydeligvis historier, han rent faktisk vidste noget om. Men han fortalte dem i sit sprog – og i sit tempo. Imens sad vi og dampede i en 85 grader varm sauna. Raz fortalte om hvordan Cæsar havde beordret alle roser indsamlet i Rom – så han kunne udvinde olie – som skulle bruges til at give Kleopatra et særligt bad. Kleopatra - og hendes nærmeste 40 tjenere. "Men de 10 af dem kunne ikke komme idag – så vi bliver kun os 30" grinede han.. og vi andre grinede med – for vi VAR i Kleopatras bad. Raz hældte rosenvand på saunalavaen – og duften bredte sig.

Og ja – vi spurgte os i gedeost, salt og olivenolie.. og vi tog det ene kolde bad efter det andet. Tiden forsvandt i mellem fingrene på os – og inden vi vidste af det, var tiden gået. I fantastisk selskab.

Det var en oplevelse for alle sanser. Historien blev fortalt godt og humoristisk – samtidigt med at næsen, munden og følelserne blev bombarderet med indtryk. Som jeg sidder og skriver, dufter mit hår stadig af den Birkeolie, jeg brugte, da jeg masserede mit ansigt – og jeg har stadig fornemmelsen af yougurt på min hud. Min hud er som babyhud. Jeg er træt i alle lemmer – og glæder mig enormt til at sove. Jeg ved jeg vil sove som en engel i aften.

Det eneste negative, jeg kan sige om denne aften er, at danskere altså ikke har nogen som helst forståelse for, hvordan man begår sig i et tyrkisk dampbad. At man ikke taler højlydt – for lyde reflekteres - lynhurtigt lyder 5 menneskers småsnak som råberi. Raz startede hele seancen med at bede os om, at gå ud, hvis vi skulle snakke – men det var det ikke så meget respekt om, som Raz forsøgte at skabe. Heldigvis havde folk så respekt nok til at holde mund, når Raz talte..  

Det var alle pengene værd – og mere til. Jeg talte med Raz bagefter – som fortalte, at han havde tænkt sig at lave par-arrangementer også. Nu dyrker jeg hans hjemmeside, til der kommer sådan en aften -  for DEN skal Jan og jeg opleve sammen…

Jan og jeg kørte hjem fra Roskilde. Der var ikke mange ord, der blev vekslet. Der var ikke rigtig noget at sige. Det var bare dejligt. Kroppen havde det dejligt – hovedet havde det dejligt – og aftnen havde været dejlig. Oplevelsen sidder på en eller anden måde indeni – og kan ikke rigtig diskuteres .. for der er ikke rigtig ord for det.

3 Replies

  1. Hej,
    Tak for de varme ord! Jeg er meget glad for du nød dagen så meget!
    Jeg vil lige nævne at min side er opdateret med novemberplanen og at de par-aftener vi talte om kommer der forhåbenligt allerede nogle af i december.
    Er det ok at jeg laver et link på min side til din artikel?
    Med venlig hilsen
    Raz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *