Jeg har begivet mig ud i en omgang selvtægt. Jeg er ikke stolt af det – men jeg gør det – for jeg føler, jeg har fået fravristet mine penge på falske betingelser – og jeg vil ikke være med til det.
Hver dag kører jeg een station for at komme på arbejde. Og hjem – ikke mindst.
De sidste par måneder har togdriften været under AL kritik. Jeg er kommet forsent nærmest på daglig basis – men det er faktisk ikke engang det værste. "Når man køre med tog, skal man altid tage toget FØR, så man er sikker på, det passer" Det gør jeg så. Men hjemturen giver problemer. Jeg skal nå et tog mellem 15 minutter over 16 eller 10 minutter efter. Gør jeg ikke det, kan jeg ganske enkelt ikke nå vuggestuen til tiden. Og der sætter jeg simpelhen grænsen. Jeg NÆGTER at hente mit barn, efter lukketid. Det er mangel på respekt for pædagogerne – og ikke mindst mangel på respekt for det absolut vigtigste: Min søn.
Første gang, jeg prøvede at sidde i det tidlige tog – og hører, at både det og det næste tog var aflyst – og det første tog, der kunne hjemfragte mig først kom efter halv (og dermed så sent, at jeg ikke kunne hente Jonathan til tiden) tænkte jeg "Pyt – vi kan alle fejle" Jeg tog et kik på mit buskort – der naturligvis lige var stemplet – og tænkte "Nå ja – hvor der handles der spildes" og så satte jeg mig ellers ind i en taxa og betalte endnu engang for min hjemtransport.
Anden gang var det ikke rigtig sjovt. Da tog jeg mit buskort – og tænkte "Godt – så kan jeg vel få mine penge tilbage". De 5 minutteret ville tage ekstra var ok. Så med seje trin gik jeg mod billetlugen – kun for at finde ud af, at der var lukket. Hmm.. Bittert sådan at smide endnu et klip ud af vinduet. Ind i taxaen – og betale den hjem.
5. og 6. gang det skete, begyndte jeg at blive alvorligt mopset – og da vi rundede de 10 gange, fik jeg nok.
Nu kører jeg min egen lille vendetta. Så lige nu betaler de mig tilbage. Jeg har sneget mig ombord uden at betale - enkelte gange i ny og næ.. og i mit baghoved har jeg mit eget lille regnskab for helt nøjagtigt HVOR mange klip DSB efterhånden skylder mig for alle deres forsinkelser.
Barnligt, tåbeligt og med stor risiko for lige om lidt at betale 500 kr for absolut verdens dårligeste hævn… men det er jeg nu ligeglad med.. Nu har jeg fået betalt det tilbage, DSB tyvstjal for mig – så nu kan jeg gå ned og købe mit månedskort, jeg skal bruge lige om lidt.
Hvorfor sender du ikke bare DSB et brev med dit krav og hvis du er venlig kan du jo tilbyde dem en afdragsordning?
Husk at opkræve strafrenter ved for sen betaling!!!
det må i grunden være rart at leve i et land hvor forsinkede tog er det eneste, der virkelig kan få folk op på mærkerne…
Pas på du ikke ender med at få en bøde for at køre uden at have klippet i kortet 🙂
Hej Klaus
Det er skam ganske rart, at leve i sådan et land 🙂 Men det er nu endnu mere rart at være sig bevidst, at man er irriteret over småting og banaliteter.. og dermed midlertidigt være fritaget for angsten over de størrer perspektiver i livet.
Se – nu er jeg lige blevet helt lykkelig for, at kunne være forbistret på DSB 🙂
Mange hilsner
Pernille