Jeg sidder og opdaterer min smartlog med de indlæg, jeg aldrig har fået ført over. Jeg er nået til starten af april 2004 – og mangler dermed kun fra april og frem til oktober for at have en hel opdatering af min blog.
Det er underligt at sidde og læse om hverdagens små skærmysler dengang – for bare 1½ år siden. Tiden virker så langt væk.
I mine indlæg kan jeg også mærke tætheden til Jonathan.. At have ham helt helt inde på livet. At kende hver lille krog. Jeg savner tætheden og følelsen af, at vi to var uadskillige. Idag er der rigtig mange timer hver eneste dag, der skiller os ad.
Tiden flyver. Det er ikke helt til at holde til.