"åhh vil du ikke krølle os" spurgte to store piger mig igår, da jeg kom hjem fra arbejde.
Jeg tror de nåede at fortryde.
Jeg krøllede pigehår fra klokken var 16 til klokken var lige omkring 20 – og så var det endda kun den ene piges hår, jeg blev helt færdig med.
Et studie i deres fremtidige kvindelig var iværksat. Man må lide for skønheden – og skønhed tager tid.
Barbiedukkerne er langsomt ved at blive udskiftet med make'up pensler og lange friseringsseancer foran spejlet.
Sætter du så en grænse for makeup o.lign.? Jeg tænker fx på påklædning? Hvordan du “guider” din datter?
Tænker af og til på det her, selvom pigerne er noget yngre, – interessen er der. (Her udgør Barbie og babydukker dog stadig en stor del af hverdagen, – men hvor længe…)